Mere end 30 års erfaring    |    Konkurrencedygtige priser    |    Tryghed    |    Hjælp på rejsen - døgnet rundt                   +45 86 40 88 44

Tilbud: Oplev Hawaii på 8 dage til halv pris!

Besøg øerne Oahu og Big Island på Hawaii. Oplev stemningen i Honolulu, verdensberømte Waikiki Beach og historiske Pearl Harbor på Oahu. Tag herefter til Big Island, hvor frodig regnskov, koralrev og vandreture i vulkanske områder venter.

Rejsen inkluderer:

  • Flybillet fra Danmark til Hawaii t/r
  • Flybillet fra Oahu til Big Island o/w
  • 4 overnatninger på Oahu
  • 4 overnatninger på Big Island
  • 4 dages billeje på Big Island

Pris pr. person ved to voksne:

Fra kr. 11.695,-*

*Priserne er baseret på afrejse i september 2018, hvor vejret stadig er varmt og tørt.

Har du spørgsmål til rejsen? Så ring til os på 86 40 88 44 eller send en rejseforespørgsel til os via formularen nederst på siden eller ved at KLIKKE HER

 

Oahu – Stillehavets oplevelsesperle

Oahu er den tredje største ø i Hawaii øgruppen, og her venter et overflødighedshorn af dejlige ferieoplevelser. Besøg Honolulu og mærk den stemningsfulde by, der både gemmer på imponerende højhuse, gamle bydele, utallige spisesteder, gode shoppingmuligheder og naturligvis den verdensberømte Waikiki Beach, som med sine hvide vidder og azurblå hav regnes for en af USA’s bedste strande. Snyd heller ikke dig selv for en lille rejse tilbage i verdenshistorien. Honolulu gemmer nemlig på flådebasen Pearl Harbor med mindesmærket for slagskibet USS Arizona, som var et af de mange skibe, der blev ramt af de japanske kampfly den 7. december 1941. Det er også en unik oplevelse at gå ombord på det store krigsskib USS Missouri, der ligger og troner i bugten. Krigsskibet sætter rammen for afslutningen på Anden Verdenskrig, og på dækket kan du se overgivelsesdokumenterne, som japanerne underskrev på skibet den 2. september 1945 – skibet er en lille tidslomme, der fortæller en stor historie. Er det naturen, der trækker kan et besøg i Diamond Head varmt anbefales. Her kan du bevæge dig gennem de gamle krater, og fra toppen af vulkankrateret er der en storslået udsigt over Waikiki Beach og Honolulu.

Big Island – vulkanernes ø

Big Island er, som navnet antyder, Hawaii øernes største ø, og den hedder egentlig Hawaii men kaldes Big Island for ikke at blive forvekslet med hele øgruppen. Blandt alle øerne er det nok her du oplever den største variation i landskabet. Det ene øjeblik er landskabet grønt og frodigt, og i det næste er det forvandlet til et goldt, sort lavalandskab. Øen er også indehaver af en af verdens mest aktive vulkaner (Kilauea), hvilket både kan ses, høres og lugtes, når du bevæger dig rundt på øen. I Kailua-Kona hersker den maritime stemning, og sidst på eftermiddagen kan du sidde på havnen med en kop kaffe eller et køligt glas hvidvin og opleve vejningen af dagens fangst af de imponerende Marlins, som lever i stort antal på disse kanter. På Big Island kan du også udforske øens kaffefarme, hvor den berømte Kona-kaffe dyrkes, eller gå på eventyr i de grønne plantager hvor den delikate og populære makademianød dyrkes.

Kombiner Hawaii med USAs vestkyst

Er Hawaii ikke helt nok til at stille rejselysten, så kan rejsen kombineres med en tur langs USAs vestkyst. Betagende nationalparker og imponerende storbyer ligger som perler på en snor, og skaber rammerne for en oplevelsesrig kør-selv ferie langs den smukke kyst. Herfra fortsætter rejsen ud til de billedskønne Hawaii øer. Læs meget mere om rejsen til USAs vestkyst og Hawaii her.

Aloha! Og rigtig god rejse til Hawaiis eventyrlige ørige.

Iben Thriege
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt Iben Thriege på telefon eller e-mail
Dir. 87 12 49 20
E-mail: ith@danexplore.dk

Send rejseforespørgsel

For at kunne hjælpe bedst muligt, bedes du udfylde alle felter.