Mere end 30 års erfaring    |    Konkurrencedygtige priser    |    Tryghed    |    Hjælp på rejsen - døgnet rundt                   +45 86 40 88 44

Safari rejser i Afrika

Vi sammensætter safarirejsen efter dine individuelle drømme. Safarirejser er en unik rejseoplevelse, hvor du kommer tæt på Afrikas fantastisk landskaber og det rige dyreliv. Vi tilbyder spændende og oplevelsesrige safarirejser i Afrikas fantastiske natur.

The Big Five

Listen over The Big Five stammer fra den tid, hvor storvildtjægerne flokkedes til Østafrika. Listen indeholder de fem dyr, som jægerne anså som de farligste på savannen. I dag er det stadig lidt af en sport at spotte The Big Five: Løve, leopard, elefant, bøffel, og det sorte næsehorn. Disse dyr kan du være heldig at spotte på din safaritur i Afrika.

Under savannens høje himmel kommer man helt tæt på de dovne løver, elegante gazeller, massive næsehorn, langhalsede giraffer, glubske krokodiller og mange andre vilde dyr. Der er fantastiske muligheder for at komme på safari i verdensklasse i både Kenya og Tanzania. I Tanzania kan du blandt andet opleve Serengeti-sletten og Ngorongoro-krateret. Safarirejser i Tanzania byder på vidt forskellige landskaber, ligeledes er deres nationalparker blandt verdens bedste. Hvis du ønsker at rejse på safari i Afrika, er du sikret et eventyr blandt et enestående folk og en unik natur med et kæmpe udbud af vilde dyr.

Safari i Tanzania

Vandhullerne i Serengeti tiltrækker de mange dyr, der hvert år migrerer op og ned gennem nationalparken. Serengeti er et af verdens største økosystemer med mere end en million gnuer og flere hundredtusinde zebraer og gazeller, der hvert år bevæger sig rundt mellem de bedste græsgange, i den såkaldte Great Migration, som du kan opleve fra december til juni måned. I hælene på migranterne følger rovdyrene. Det er ikke kun løverne der er på jagt efter det græssende kød, også leoparder, geparder, krokodiller og mange andre dyr følger sulten med i vandringen. På din safari i Afrika vil der være gode muligheder for at komme helt tæt på de vilde dyr.

Læs mere om vores safarier i Tanzania her.

Safari i Kenya

Hvis du vælger at rejser til Kenya, kan du ligeledes opleve titusindvis af gnuer og zebraer trække gennem området fra juli til oktober. Området hedder Masai Mara og er et af Kenyas vigtigste vildtreservater. Her kan du komme på safari og se disse fantastiske vandringer. Hvis du er interesseret i at komme ud og vandre i den flotte natur, kan du vælge at tage på en safari, hvor du går til fods over Masai Maras åbne sletter mens du hører om Masai Maras planter, dyr, Masai folket og deres skikke og ritualer.

Se vores udbud af safarirejser i Kenya her.

Safari i Sydafrika

Vi tilbyder fire forskellige safariture i Sydafrika, hvor du kommer ud på de vidtåbne sletter og får en oplevelse ud over det sædvanlige. Forplejningen er i top på de hyggelige camps, som tilbyder charmerende indkvartering, lokale kulinariske madoplevelser samt et proffesionelt team som vil tage dig med på den ene fantastiske safaritur efter den anden. Du vil kunne opleve en lang række dyr, herunder næsehorn, løver, leoparder, smukke fugle og imponerende landskab.

Læs mere om vores safari ture i Sydafrika her.

Der er som udgangspunkt ikke noget dårligt tidspunkt at besøge de flotte nationalparker. Men er du ikke så meget til vådt vejr, skal du undgå april og maj, hvor det regner meget. Generelt er der varmt på sletterne, men aftenerne kan blive kølige. Derfor er det nødvendig at have både korte og lange bukser og trøjer med. Det er også en god ide at have et par gode sko på frem for sandaler. Solcreme og en god hat kan skåne din hud for den stærke sol, og en god myggespray til aftenerne er et must. På din safari i Afrika, er det vigtig, at du husker en god zoomlinse til dit kamera og eventuelt en kikkert, så du kan se dyrene tydeligt, på trods af en lang afstand.

Kontakt os i dag

Du er velkommen til at kontakte os på 86 40 88 44 for nærmere information om safari i Afrika, eller udfyld en rejseforespørgsel nedenfor.

Iben Thriege
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt Iben Thriege på telefon eller e-mail
Dir. 87 12 49 20
E-mail: ith@danexplore.dk

Send rejseforespørgsel

For at kunne hjælpe bedst muligt, bedes du udfylde alle felter.