Mere end 30 års erfaring    |    Konkurrencedygtige priser    |    Tryghed    |    Hjælp på rejsen - døgnet rundt                   +45 86 40 88 44

Kør-selv ferie

Drømmer du om at opleve den ultimative frihed på din ferie, og vil du gerne have, at tingene foregår i dit tempo? Så er det en kør-selv ferie, du skal vælge. Her bestemmer du selv ruten, og der er god tid til at lade sig inspirere undervejs. Du kan holde alle de stop, du vil og få knipset alle de feriebilleder, du ønsker.

Hos DANexplore tilbyder vi flere forskellige former for kør-selv ferier. Foretrækker du en ferie, hvor overnatning og udflugter/oplevelser er planlagt på forhånd, skræddersyr vi ruten, så du er sikker på at opleve alt det, du hjemmefra har besluttet dig for, at du vil se. En anden mulighed er, at den generelle rute og hotellerne er arrangeret hjemmefra, men ellers er resten op til dig. Du kan helt selv vælge, om du vil dreje fra og opleve noget, der lige har fanget dit blik.

Uanset hvilken løsning du vælger, sammensætter vi kør-selv ferien helt efter dine ønsker. Som en ekstra service tilbyder vi også 24-timers vagttelefon, så du altid kan få et råd med på vejen og hjælp, hvis der skulle opstå en uforudset situation. På den måde kan du glæde dig til en ferie med fokus på sikkerhed, så du kan slappe af og nyde omgivelserne.

Planlæg kør-selv ferien hjemmefra

Begiver du dig ud på verdens veje i bil, er det optimalt at booke hoteller i forvejen. Især i feriesæsonen er de populære områder tit fuldt bookede, og her er det særligt vigtigt at være opmærksom på at booke, så du er sikret et godt sted at overnatte. Selvom man hjemmefra tænker, at man bare køre videre til det næste hotel, hvis det første er booket, ændrer realiteterne sig, når man først er der, og trætheden begynder at melde sig.

Ligeledes bør det være med i overvejelserne, om der skal startes med fx storbyferie. Hvis du besøger et nyt kontinent, er det ikke til at vide, om du vil komme tilbage igen. Derfor er det vigtigt at få krydset alt af på ens ’bucket list’. Med vores skræddersyede tilbud kan vi snildt kombinere det, så du starter eller slutter med alt fra et par dages til en eller flere ugers ophold på enten en ferieø, så du kan kombinere kør-selv ferien med badeferie, eller med et ophold i storbyen.

Oplevelser for alle

Rejser du alene eller som par uden børn, har du muligvis andre krav til din ferie, end man har som fx børnefamilie. Derfor er det også vigtigt at overveje, hvilken destination, der er den helt rigtige for jer. Har I kun mulighed for at rejse i den danske sommerferie, er der fx dele af Australien, som er særligt gode at besøge, ligesom vintertiden også har nogle destinationer, der er særligt gode at besøge.

Det kan være svært på forhånd at vide, hvor rejsen skal gå hen. Derfor tilbyder vi også gratis rådgivning og gratis skræddersyede rejsetilbud, hvilket er jeres garanti for den bedste vejledning. Det kan muligvis også være med til at åbne jeres øjne for nogle oplevelser, som I ikke selv havde tænkt over. Vi planlægger altid ud fra den enkeltes ønsker og behov, og selv de ruter som findes på hjemmesiden, kan tilpasses, så de passer til netop jer.

Vælg den kør-selv form der passer dig

Hos DANexplore skelner vi mellem en kør-selv rejse i bil og i camper. Klikker du dig videre fra denne side, finder du de specifikke rejsedestinationer og ruter, der er knyttet til kør-selv ferie i bil. Er du i stedet på jagt efter en ferieform, hvor du har huset på ryggen, kan du læse mere om ferie i autocamper her.

Vi skræddersyer kør-selv rejser til det meste af verden, og skulle du ønske en destination, som du ikke kan finde på denne side, er du alligevel meget velkommen til at kontakte os. Vores erfarne rejsekonsulenter har rejst i det meste af verden, og vi har kontakter til leverandører og samarbejdspartnere, der samlet kan dække det meste af verden.

Hvorfor vælge et rejseselskab

Ved at vælge os er der garanteret tryghed på rejsen. Vores døgntelefon gør, at vi finder – eller hjælper dig med at finde – en løsning på de udfordringer, der kan ske at opstå. Samtidig er du som rejsende med os også dække af rejsegarantifonden, så du er dækket ved fx konkurs.

Når du søger sender en rejseforespørgsel, bliver du tilknyttet den rejsekonsulent, som er ekspert på netop din destination. Gennem hele forløbet vil vedkommende være din kontaktperson, og du har derfor kun kontakt med en person, der kender dig og dine ønsker. Skulle der være ferie eller andet, sørger vores rejsekonsulent for at sætte en kollega grundigt ind i netop din rejse, så du slipper for at starte forfra.

Spring ud i det

Drømmer du om, at din næste ferie skal være bilferie, kan vi kun anbefale at springe ud i det. En ferie på landevejene er den ultimative ferie for dig, der er eventyrlysten og som ønsker nye ferieminder. Især på de oversøiske rejser giver en kør-selv ferie en hel unik mulighed for at opleve alle aspekter ved landet. Flyver man langt, kan man lige så godt sørge for at få det hele med.

Klikker du dig videre fra denne side, kan du læse mere specifikt om de enkelte rejsemål, og forhåbentligt kan du finde lidt inspiration til din kommende ferie. Har du nogle spørgsmål til kør-selv ferier eller andre rejseformer, er du meget velkommen til at kontakte os ganske uforpligtende.

Vi ser frem til at snakke med dig om dine rejsedrømme.

Jens Lind
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt Jens Lind på telefon eller e-mail
Dir. 87 12 49 21
E-mail: jl@danexplore.dk

Send rejseforespørgsel

For at kunne hjælpe bedst muligt, bedes du udfylde alle felter.