Mere end 30 års erfaring    |    Konkurrencedygtige priser    |    Tryghed    |    Hjælp på rejsen - døgnet rundt                   +45 86 40 88 44

Sydney til Cairns

Rejsens lngde Længde: 20 dage / 19 nætter
Denne kør-selv-tur fra Sydney til Cairns er oplagt for førstegangsrejsende til Australien. Du oplever landets enorme variation og en række af de højdepunkter, man bare skal se i Australien. Deriblandt Sydney med Utzons enestående operahus, Great Barrier Reef, fantastiske Fraser Island, vinområdet Hunter Valley og meget mere.
pris fra kr. 12.790,-
 

Denne tur er oplagt for førstegangsrejsende til Australien. Du oplever landets enorme variation og en række af de højdepunkter, man bare skal se i Australien. Deriblandt Utzons enestående operahus i Sydney, hvor turen starter. Fra Sydney kører du nordpå i egen bil langs den smukke kyststrækning til tropiske Cairns. Undervejs gøres der stop på Fraser Island, der er verdens største sandø, samt i vinregionen, Hunter Valley. Du oplever også farverige Byron Bay og de vidunderlige tropeøer, The Whitsundays, inden turen slutter ved Great Barrier Reef ud for Queenslands kyst.

Dag-til-dag beskrivelse
  • Dag 1: Ankomst til Sydney

    Ved ankomsten til Sydney tager du på egen hånd ind til dit centralt beliggende hotel for de næste tre nætter. Brug resten af dagen på at slappe af ovenpå flyveturen eller få de første indtryk af denne vidunderlige og smukt beliggende storby.

  • Dag 2: Sydney

    Dagen er fri til udforskning af Sydneys mange muligheder. I flæng kan nævnes Utzons operahuse, Sydney Harbour Bridge, Darling Harbour, den botanisk have, de hyggelige gader i The Rocks samt Circular Quay, hvorfra diverse cruises udgår.

  • Dag 3: Dagstur til Blue Mountains

    I dag venter de første oplevelser af Australiens legendariske natur. Fra Sydney går turen mod Blue Mountains, som er et stort, bjergrigt naturområde ca. 65 km fra Sydney. Trods beliggenheden nær millionbyen er landskaberne ekstremt dramatiske, og dyrelivet er rigt. Blandt områdets mest berømte klippeformationer er “De 3 søstre”.

  • Dag 4: Sydney - Hunter Valley (ca. 175 km)

    Du afhenter din bil om formiddagen, og lægger storbyen bag dig med kurs mod Hunter Valley. Snart er du omgivet af vinmarker og smukkeste, gamle vingårde, der stammer helt tilbage fra 1860’erne. Du har en overnatning i Hunter Valley, så der er gode muligheder for besøge et par af vingårdene og smage på den lokale produktion.

  • Dag 5: Hunter Valley - Coffs Harbour (ca. 415 km)

    Rejsen fortsætter nordpå via Raymond Terrace mod Forester og Tuncurry. Det er en utrolig smuk strækning, der hen på eftermiddagen fører dig til Coffs Harbour. Coffs Harbour er en hyggelig kystby, der siges at have det bedste klima i hele Australien. Det siger ikke så lidt, og området er da også et populært turistmål for folk, der kommer for at nyde byens charme samt de nærliggende strande og regnskove.

  • Dag 6: Coffs Harbour-Byron Bay (ca. 280 km)

    Du fortsætter ad kystvejen til Byron Bay, der har udviklet sig til at være en af østkystens mest trendy byer. Ikke mindst blandt surfere, der flokkes hertil for at prøve kræfter med nogle af Australiens bedste surferstrande. Du har to overnatninger ved Byron Bay.

  • Dag 7: Byron Bay

    Også for ikke-surfere er Byron Bay et hyggeligt bekendtskab med sine gode strande, utallige små butikker og glimrende restauranter. Her er der tid til lidt afslappende badeferie, inden turen fortsætter nordpå.

  • Dag 8: Byron Bay - Brisbane (ca. 170 km)

    Dagens strækning til Brisbane er kort, så benyt eventuelt formiddagen til at besøge den spektakulære Lamington National Park, der ligger godt 2 times kørsel fra Byron Bay. Du har 2 overnatninger i Brisbane, der er en af Australiens smukkeste storbyer.

  • Dag 9: Brisbane

    Nyd dagen i Brisbane, som er hovedstad i Queensland. Brisbane er en moderne storby med alt, hvad der hører sig til. Byen har en glimrende gågade og et utal af caféer – og som noget helt unikt har byen en meget lækker strandpark i gåafstand fra centrum. Her kan du bade på den kunstige sandstrand med udsigt til byens moderne højhuse.

  • Dag 10: Brisbane - Hervey Bay - Fraser Island (ca. 315 km)

    Fra Brisbane kører du op langs Australiens Sunshine Coast. En smuk strækning, hvor du eventuelt kunne lægge vejen forbi den verdensberømte krokodillejæger Steve Irwings Australia Zoo. Et andet bud på et godt stop kunne være Noosa Head. Turen fortsætter videre til Hervey Bay, hvor du parkerer bilen ved River Head og tager færgen over til Fraser Island. Du har to overnatninger på Fraser Island, der byder på helt unikke naturoplevelser.

  • Dag 11: Fraser Island

    Efter morgenmaden er det tid til en guidet tur i 4WD rundt på Fraser Island. Her findes ingen jord. Kun det fineste, hvide sand. Men det betyder bestemt ikke, at øen er en ren ørken. Her vokser rige tropisk regnskove mellem sandbjergene, og kilometer lange sandstrande stækker sig langs kysterne. Desuden findes her talrige bække og ikke mindre end 40 smukke ferskvandssøer, der tiltrækker et rigt fugle og dyreliv. Hold bl.a. øje med dingoer, der lever i stort antal på øen. Undervejs serveres frokost, og om eftermiddagen er du tilbage på resortet. (M, F)

  • Dag 12: Fraser Island - Rockhampton (ca. 500 km)

    Efter morgenmaden anbefaler vi, at du tager en morgenfærge tilbage til fastlandet, da der venter en meget lang køretur forude. Dagens mål er Rockhampton, hvor du har en overnatning. (M)

  • Dag 13: Rockhampton - Airlie Beach (ca. 480 km)

    Dagen byder på endnu en lang køretur nordpå til den livlige og populære ferieby, Airlie Beach. Du har to overnatninger i Airlie Beach.

  • Dag 14: Airlie Beach

    I dag går turen med katamaran ud til øgruppen The Whitsundays. The Whitsundays er med rette berømt for sine 74 billedskønne tropeøer, der ligger spredt ud i det turkisblå hav. I løbet af dagen stopper du ved Hamilton Island, hvor du besøger en af verdens absolutte flotteste strande, Whitehaven Beach. (F)

  • Dag 15: Airlie Beach - Townsville (ca. 300 km)

    Fra Airlie Beach kører du til Townsville, der ikke er større end, at du sagtens kan opleve den til fods. Kig f.eks. fordi den gamle Victoria Bridge, hvor der findes en del hyggelige restauranter. I Townsville har du en overnatning.

  • Dag 16: Townsville - Cairns (ca. 335 km)

    Videre nordpå kunne du lave et badestop ved Mission Beach, der strækker sig over en 14 kilometer lang kyststrækning. Ved ankomsten til Cairns afleverer du din bil på bykontoret og finder selv hen til hotellet, hvor du skal bo de næste 4 nætter.

  • Dag 17: Dagstur til Great Barrier Reef

    I dag venter endnu et af turens højdepunkter, når du stiger ombord på en stor katamaran, der sejler dig ud til Great Barrier Reef. Katamaranen lægger til ved en stor, flydende platform, der er indrettet med restaurant, borde og toiletter. Herfra har du alle muligheder for at udforske Great Barrier Reefs farvestrålende verden af koraler, fisk og havdyr i alle tænkelige former, størrelser og farver. Tag en sejltur i en båd med glasbund, så du kan se livet under havoverfladen tørskoet, eller hop i bølgen blå med snorkeludstyr. Mod ekstra betaling er det muligt at dykke. Hen på eftermiddagen er du tilbage i Cairns. (F)

  • Dag 18 & 19: Cairns

    Dagene er til fri disposition, så du kan nyde de sidste dage med afslapning ved hotellets pool, gøre de sidste indkøb eller evt. tage på dagstur til den tropiske regnskov Daintree ved Cape Tribulation. Dette er for øvrigt det eneste sted i verden, hvor en regnskov og et koralrev støder op imod hinanden.

  • Dag 20: Cairns

    Turen er ved at være slut. Så du tager mod lufthavnen for at flyve hjem eller videre, hvis du har valgt at forlænge din ferie.

    (M: Morgenmad, F: Frokost, A: Aftensmad)

priser fra
Ved 2 personer - Standard kr. 15.445,-
Ved 2 personer - Upgrade kr. 18.990,-
Ved 3 personer - Standard kr. 12.790,-
Inkluderet i prisen
  • 13 dages billeje i en gruppe ICAR inkl. fri kilometer og envejsleje. Se side 6 for betingelser og hvilke ydelser, der er inkluderet i billejen.
  • 19 overnatninger
  • Dagstur til Blue Mountains
  • Dagstur på Fraser Island inkl. frokost
  • Dagscruise til Whitehaven Beach inkl. frokost
  • Dagstur til Outer Barrier Reef inkl. frokost
Ikke inkluderet i prisen
  • Flyrejse fra Danmark til Australien
  • Øvrige måltider
  • Sygdomsafbestilling samt rejseforsikring

Vigtigt:
I visse perioder kan der være minimumsophold (f.eks. 3-5 nætter) på nogle hoteller, samt højere priser grundet messer eller helligdage. Er dette tilfældet, oplyses det ved bekræftelse.

Info om billeje:
* v/2 pers: Kategori Toyota Corolla manuel eller lignende (større bil kan tilkøbes)
* v/3 pers: Kategori Ford Falcon automatic eller lignende (større bil kan tilkøbes)
* Fri kilometer
* Ekstra chauffør
* Alle skatter
* Ansvarsforsikring på bil og ansvarsforsikring overfor 3. part

OvernatningstederAntal
Sydney3
Hunter Valley1
Coffs Harbour1
Byron Bay2
Brisbane2
Fraser Island2
Rockhampton1
Airlie Beach2
Townsville1
Cairns4
Jens Lind
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt Jens Lind på telefon eller e-mail
Dir. 87 12 49 21
E-mail: jl@danexplore.dk

Send rejseforespørgsel

For at kunne hjælpe bedst muligt, bedes du udfylde alle felter.