Mere end 30 års erfaring    |    Konkurrencedygtige priser    |    Tryghed    |    Hjælp på rejsen - døgnet rundt                   +45 86 40 88 44

Tilbud: USA’s østkyst & Florida

Rejsens lngde Længde: 21 dage/19 nætter
En rejse der kombinerer det bedste af det østlige USA. Turen byder på storbyoplevelser i New York, Washington og Miami. Orlando byder på sjov og underholdning for både børn og voksne, mens Fort Myers og Key West tilføjer strandliv og lidt caribisk stemning til turen.
pris fra kr. 10.795,-
 
Dag-til-dag beskrivelse
  • Dag 1: Ankomst New York

    Ved ankomsten til New York lufthavn sørger du selv for transporten til hotellet. Der er mange måder at komme fra lufthavnen til hotellerne på Manhattan f.eks. med bus, tog, taxa eller shuttle.
    ”The Big Apple” er i en liga for sig og mulighederne er uendelige, når man skal ud på egen hånd og opleve dette fantastiske multietniske metropol.

  • Dag 2–4: New York

    Heldigvis er der nu tre hele dage til at kigge nærmere på alle herlighederne. New York er fyldt med fantastiske monumenter, bygninger, museer, parker og seværdigheder. Flere af dem er velkendte for de fleste: Empire State Building, Central Park, Frihedsgudinden, One World Trade Center, Brooklyn Bridge og Metropolitan Museum, for blot at nævne nogle få.
    Udover seværdighederne findes her uanede shoppingmuligheder i de tusindvis af butikker, restauranter for enhver smag fra alverdens spændende køkkener og verdensklasse underholdning i den legendariske teatergade Broadway.
    Kort sagt, mulighederne er uendelige i denne fantastiske by, der aldrig sover.

  • Dag 5: New York – Washington med tog (ca. 3½ time)

    Dagen er kommet, hvor der skal tages afsked med New York. Når tid er, afgår Amtrak toget fra Penn (Pennsylvania) Station, som ligger centralt på Manhattan i Midtown, ikke langt fra Empire State Building. Efter en togtur på blot 3½ time ankommer toget på Union Station, midt i USAs hovedstad, Washington D.C.
    Brug evt. eftermiddagen i den hyggelige historiske bydel, Georgetown, hvor der findes et godt udvalg af butikker, caféer, restauranter og barer.

  • Dag 6: Washington

    En hel dag til at opleve Washington D.C, hvor er godt sted at starte kunne være ved National Mall, den grønne park i centrum, hvorfra du har en smuk udsigt til Capitol. Lej evt. en cykel og tag hele turen rundt om den store park og se alle monumenterne og besøg evt. et par af de mange berømte museer i verdensklasse. En smuttur forbi Det Hvide Hus er næsten også obligatorisk, når man besøger hovedstaden.
    Arlington Kirkegården er også et besøg værd, den enorme kirkegård med de hundredtusindvis af hvide gravsten er et imponerende og noget vemodigt syn, næsten 300.000 faldende amerikanske soldater ligger begravet her. Læg også vejen forbi John F. Kennedys grav, hvor den evige flamme brænder. Hop-on Hop-off bussen kører til Arlington.

  • Dag 7: Washington – Orlando med fly (ca. 2½ time)

    I dag går turen sydpå med fly. Fra Washington D.C. flyves der til Orlando i Florida, som må siges at være noget af en kontrast til Washington D.C. Efter ankomsten afhentes lejebilen i lufthavnen og der køres til hotellet i Orlando, hvor de næste tre nætter skal tilbringes.
    Orlando går under tilnavnet ”Verdens Største Legeplads” og det er ikke uden grund!

  • Dag 8-9: Orlando

    Nu er der hele to dage til at opleve nogle af Orlandos mange tilbud og temaparker. Walt Disney World, Legoland, Universal Studios med det magiske Wizarding World of Harry Potter og Seaworld er blot nogle få af mulighederne, der også tæller Animal Kingdom samt det store badeland Wet’n Wild.
    På hovedgaden International Drive findes en væld af restauranter og forskellige butikker. Er det outlet shopping, der trækker, ligger der store outlets malls i hver sin ende af byen.

  • Dag 10: Orlando – Fort Myers Beach (ca. 250 km.)

    Tid til at lægge Orlando bag sig og drage videre sydpå mod Fort Myers og nogle dages badeferie. På Floridas vestkyst helt ud til Den Mexicanske Golf ved Fort Myers Beach findes nogle af USAs allerbedste strande med det fineste hvide sand.

  • Dag 11-14: Fort Myers

    Fort Myers Beach er det oplagte valg, hvis der skal holdes nogle dages strand- og badeferie. Havet ud for kysten er desuden hjemsted for delfiner, og holder man øje, er de ikke et sjældent syn. Skal man på udflugt og kigge lidt nærmere på området, kan en tur til øerne Sanibel og Captiva anbefales. Fort Myers by er også et bud, hvis man vil opleve en ferieby med hyggelig stemning.
    Gå heller ikke glip af de flotte solnedgange, når solen hver aften sænker sig over Den Mexicanske Golf – det er et spektakulært syn!

  • Dag 15: Fort Myers – Key West (ca.450 km.)

    Forude venter turens længste køretur, men fortvivl ikke, der er flere gode steder at gøre stop undervejs. Desuden venter der en flot køretur over Overseas Highway med sine 42 broer, som fører er hele vejen ned til Key West.
    Læg ruten via Florida City og Everglades National Park og gør stop ved et af de mange steder, som tilbyder ture på luftpudebåde i Everglades’ sumpe. Hold dog også godt øje undervejs, mange alligatorer ligger nemlig og soler sig i grøfterne i siden af vejen.

  • Dag 16: Key West

    Key West er en by med fascinerende kontraster. Gå en tur ad de stemningsfyldte gader og nyd synet af traditionelle træhuse med victoriansk udsmykning og hyggelige verandaer. Besøg Ernest Hemingways hjem, der i dag er et museum og gå ikke glip af at blive foreviget ved ”Southernmost Point”, USAs sydligste punkt. Restaurant og bargaden Duval Street er også en oplevelse, i både dags- og aftentimerne, læg f.eks. vejen forbi den legendariske Sloppy Joe’s Bar.
    Solnedgangene er tilløbsstykke på Key West og opleves bedst fra torvet, Mallory Square, hvor man hver aften afholder en såkaldt Sunset Celebration.

  • Dag 17: Key West – Miami (ca. 265 km.)

    Dagens forholdsvis korte køretur mod Miami giver tid og mulighed for at udforske Florida Keys noget mere, før du vender tilbage til fastlandet ad den spektakulære Overseas Highway. Der er bl.a. mange dykker- og snorklemuligheder på vejen.

  • Dag 18-19: Miami

    På turens sidste dage har du tid til at udforske Miami Beach, der er legeplads for de rige og berømte. Oplev Miamis berømte og farvestrålende Art Deco-stil, besøg Bayside Market Places mange butikker eller tag forbi den stemningsfyldte cubanske bydel Little Havana.
    De sidste indkøb inden hjemrejse kan enten gøres i den eksklusive shoppinggade, Lincoln Road, som er Miamis svar på New Yorks 5th Avenue. Rækker feriepengene mere til shoppingcentrenes butikker, har Miami to gode bud: Aventura Mall nord for Miami Beach eller Dolphin Mall, som ligger ikke langt fra lufthavnen.

  • Dag 20: Afrejse Miami

    Tid til afsked med Miami og USA for denne gang. Når tid er, går turen mod lufthavnen, bilen afleveres og der tjekkes ind til flyrejsen retur mod Danmark.

priser fra
Pris pr. pers. ved 4 personer i samme værelse kr. 10.795,-
Inkluderet i prisen
  • Flybillet fra Danmark til USA tur/retur
  • Flybillet fra Washington til Orlando
  • Alle overnatninger på 3-4 stjernede hoteller
  • Togrejse fra New York til Washington
  • 13 dages billeje (se detaljer herunder)
  • Program iflg. dag-til-dag-beskrivelse
Ikke inkluderet i prisen
  • Afbestillings- og rejseforsikring
  • Eventuelle, lokalt opkrævede "resort fees" på hotellerne
  • GPS i udlejningsbilen
  • Forhåndsgodkendelse til USA (Den såkaldte ESTA-registrering, som p.t. koster USD 14,- pr. rejsende)
OvernatningstederAntal
New York4
Washington2
Orlando3
Fort Myers5
Key West2
Miami3
Info om billeje
  • v/4 pers: Kategori Toyota Corolla automatic eller lignende (større bil kan tilkøbes)
  • Alle relevante forsikringer
  • Fri kilometer
  • Én ekstra chauffør
  • En tankfuld benzin
  • Min. alder 25 år (pristillæg for personer i alderen 21-24 år)
Jens Lind
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt Jens Lind på telefon eller e-mail
Dir. 87 12 49 21
E-mail: jl@danexplore.dk

Send rejseforespørgsel

For at kunne hjælpe bedst muligt, bedes du udfylde alle felter.