Mere end 30 års erfaring    |    Konkurrencedygtige priser    |    Tryghed    |    Hjælp på rejsen - døgnet rundt                   +45 86 40 88 44

Rejser til Bali

Bali har med rette tilnavnet “Gudernes ø”. For Bali er som taget ud af en tropisk dagdrøm med rismarker, der smyger sig omkring bjergskråningerne, dejlige stande og et enestående kulturliv centreret om de farverige templer.

Rejser til Bali er en uforglemmelig oplevelse. Dyk og svøm i det azurblå vand, bestig en vulkan i højlandet og se delfiner springe i havet ud for Lovina. Rejser til Bali er også en fantastisk måde at koble af fra den travle hverdag.
 Gå på opdagelse i Ubuds mange gallerier, se den smukke traditionelle dans og besøg de gamle templer, der er udsmykket med dæmoner og guder.

Fascinerende kultur og natur
Bali rejser er desuden perfekt til forkælelse, spa og wellness. Hotelstandarden er høj, og dagene kan passende sluttes af med udforskning af det lækre balinesiske køkken på en af øens utallige glimrende og billige restauranter. Den lokale befolkning på Bali er smilende og imødekommende, og der er rig mulighed for at opleve bl.a. traditionelle danse og kunsthåndværk. Yderligere kan du opleve den smukke særprægede natur, hvor du kan besøge øens flotte templer, eller du kan tage på en underholdende og spændingsfyldt raftingtur ned af Ayung floden. På Bali er der ligeledes rig mulighed for at slappe af på de skønne strande. En dejlig ferie med en god blanding af oplevelser og afslapning.

Bali er den perfekte ferieø
Bali er blandt Indonesiens 13.000 øer, blevet landets ferieø nummer ét. Rammerne er perfekte – klimaet er behageligt, solen er gavmild, naturen er betagende smuk, og kulturen er rig og spændende. Den balinesiske folkesjæl og livsglæde er det, der gør Bali til en enestående oplevelse. Denne livsglæde tryllebinder og fascinerer de besøgende. Balineserne er et smilende og åbent folk, der, trods en stigende strøm af turister, har evnet at bevare deres kultur og fundamentale livsanskuelse.
Vejret på Bali byder både på kraftige regnskyl og dejlig solskin. Fra november til marts bringer monsunen regn til Bali og Lombok, og i januar er der specielt kraftige regnskyl, der hærger området. Den tørre periode går fra april til og med oktober. Antallet af regnvejrsdage er et par stykker om måneden og luftfugtigheden er til at holde ud. Gennemsnitstemperaturen på Bali er knap 30 grader året rundt.

Oplev det virkelige Bali med transfer-sightseeing
Hos DANexplore arrangerer vi transfer-sightseeing, og her oplever du det virkelige Bali, når du transporteres fra sted til sted på din rundrejse. I komfortabel bil kører vores erfarne chauffør dig på udflugt, og din transfer, fra et sted til et andet, bliver nu en fantastisk oplevelse og ikke blot en kedelig transfer.

Sanur
Sanur ligger i det sydøstlige hjørne af Bali og er en af øens mest populære feriebyer. Byen tiltrækker mange børnefamilier, da tempoet er stille og roligt. Her er der rig mulighed for at prøve de mange kulinariske specialiteter, som Bali tilbyder. Sanur er for dig, der ønsker rolige omgivelser.

Ubud
Ubud har i århundreder været centrum for balinesisk kunst, og i de omkringliggende landsbyer findes nogle af øens dygtigste kunsthåndværkere, som er med til at sætte deres præg på denne stemningsfulde by. Byen er omgivet af grønne marker og risterrasser, og området indbyder til vandre- og cykelture. Her er et væld af hyggelige caféer, restauranter og spændende butikker med kunsthåndværk.

Lovina
På det nordlige Bali ligger Lovina, et mindre og roligt sted, hvor tiden står stille. Her er en lang og indbydende strand, som er kendt for den spektakulære sorte farve, der skyldes det vulkanske sand. Her kan du boltre dig i det stille hav eller måske tage med på delfinsafari. Dykning er også meget populær i Lovina, da forholdene er perfekte for både øvede og begyndere. I Lovina finder du den mere rustikke og naturlige del af øen, og er derfor perfekt at kombinere med vores rejsemål på det sydlige Bali.

Munduk
Mod nord ligger den lille vidunderlige bjerglandsby Munduk, et sted hvor de færreste rejsende finder hen. Naturen er meget forskellig fra den sydlige del af Bali og klimaet er behageligt. Her er frodige dale, træer og vandfald – et område der er oplagt til vandreture. Her findes også kaffe-, nellike- og kaffeplantager. Munduk er en af Balis bedst bevarede hemmeligheder, og herfra har man en fantastisk udsigt over bjerge og havet. Området er blandt de mest frodige i Indonesien og udbuddet af friske grøntsager er større end noget andet sted på Bali.

Lombok
En anden dejlig ø, som vi anbefaler, er Lombok. Lombok er bedst kendt for sine enestående og indbydende strande, men øen har meget mere at byde på. På Lombok domineres landskabet mod nord af bjerge dækket af frodig regnskov. Endvidere kan du opleve hinduistiske og muslimske ceremoner, ørkenlignende sletter og ikke mindst de dejlige hvide strande, der vil være et evigt minde i jeres erindring. Her kommer færre turister end på Bali, og her vil du opleve et ganske autentisk øliv og en utrolig smuk natur.

Candidasa
Candidasa byder dig velkommen til et mere afslappet Bali. Candidasa var oprindelig en lille fiskerby, der nu er populær hos besøgende, der ønsker en afslappende ferie, hvor man rigtig kan koble af. Langs hovedgaden er der et bredt udvalg af restauranter og butikker. Her er vulkanen Mt. Agung, et fascinerende syn og perfekt ramme for en storslået vandretur. Du kan også besøge de hyggelige landsbyer og de mange templer, som pryder området.

Giliøerne
Ud for Lombok ligger Giliøerne – her er fred og ro – og ingen biler. Øgruppen byder på kilometervis af flotte hvide palmestrande og noget af den bedste snorkling og dykning man kan komme i nærheden af på disse kanter.

Lembongan Island
Den lille paradisiske ø, Lembongan Island, ligger ca. 11 km. sydøst for bali og er langt fra bekymringer og Sydbalis mere hektiske tempo. Øen er omringet af mangrovesumpe, palmer og hvide sandstrande. Inde på øen er terrænet meget tørt, med vulkanske stengærder og kaktusdækkende bakker. Her er stort set ingen biler – kun havets brusen og nu og da en knallert. Der er gode stier mellem de forskellige resorts og strande, og det er muligt at leje cykler. Udover afslapning og udforskning af øen, er der fantastiske forhold for surfing, snorkling og dykning. Oplev Lembongan Island – ingen stress, ingen forurening, ingen store hoteller og næsten ingen telefoner.

Planlæg din Bali-rejse i dag

Tag på en rundrejse på Balis øer og få en fantastisk oplevelse. Du vil uden tvivl få en skøn og solrig ferie på Bali og i Indonesien!

Ønsker du yderligere information omkring Bali/Indonesien rejser, er du meget velkommen til at sende os en rejseforespørgsel.

Dida Sloth
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt Dida Sloth på telefon eller e-mail
Dir. 87 12 49 18
E-mail: ds@danexplore.dk

Send rejseforespørgsel

For at kunne hjælpe bedst muligt, bedes du udfylde alle felter.