Mere end 30 års erfaring    |    Konkurrencedygtige priser    |    Tryghed    |    Hjælp på rejsen - døgnet rundt                   +45 86 40 88 44

Rejser til Sydafrika

Sydafrika er, som navnet antyder, det sydligst beliggende land på det afrikanske kontinent, og landets (og dermed kontinentets) sydligste punkt er Kap Agulhas. Nationens første folkevalgte præsident blev den da 75-årige Nelson Mandela. Klimaet er overvejende subtropisk. Nedbør falder især om vores sommermåneder, og i Drakens-bjergene kommer der visse steder sne nok til skisport i juni-august. Cape-regionen mod sydvest har Middelhavsklima med vinterregn og varme, solrige somre, mens der ved Atlanterhavskysten er meget tørt pga. den kolde Benguela-strøm. Der er ingen tidspunkter, hvor man ikke kan eller bør rejse til Afrika, dog er den “koldeste” årstid mellem juni og august med omkring 15-20 grader celcius.

Krüger National Park – Sydafrikas største nationalpark

Krüger National Park er med sine ca. 19.000 kvadratkilometer Sydafrikas største nationalpark, og mange vil sige at den et “must see” på dit besøg i landet. Parken er oplagt til safariture, da det er hjemsted for en lang række dyr – her i blandt de såkaldte “Big Five”, der er elefant, næsehorn, bøffel, leopard og løve. De har lidt misvisende fået tilnavnet efter, hvor svære de er at jage og ikke ud fra deres størrelse. Udover disse finder du desuden 142 arter af pattedyr, 507 fuglearter og 336 arter af træer. Det er nemt og ligetil selv at køre rundt i nationalparken, der er omkranset af hegn, men det er ikke tilladt at stige ud af bilen, med mindre man er inde i de indhegnede lejre.

Den sydafrikanske præsident Paul Krüger oprettede parken i 1898, og portene åbnede første gang for alle i 1927. I dag er der 3.000 kilometer vejnet, og hovedvejene er asfalterede. Det tager fire timer at køre dertil fra Sydafrikas største by, Johannesburg.

Drakens-bjergene – Sydafrikas længste og højeste bjergkæde

Drakens-bjergene er Sydafrikas længste og højeste bjergkæde. Den strækker sig fra Hoedspruit vest for Kruger til Lesotho i syd. Bjergkædens højeste punkt er i 3482 meters højde og er den højeste bjergkæde i det sydlige Afrika. Her er god mulighed for lange vandreture, hvor du kan holde udkig efter 290 fuglearter og 48 forskellige pattedyr, der lever i parken.

Blyde River Canyon

Vest for Kruger finder du et andet storslået fænomen, Blyde River Canyon – en 60 km. lang og meget dyb canyon, der brutalt skærer sig gennem landskabet. Her finder du stejle bjergsider og en eventyrlig udsigt, hvorend du kigger hen. Floden, der løber langs kløften, hedder Blyde River og er du til river rafting, er der rigtig gode muligheder for det her. Mens du kører stille langs den dybe kløft ad R534, overgår det ene udsigtspunkt det andet. En af de meget interessante ting ved Sydafrika er det meget varierede landskab, med smukke bjergformationer, spektakulære bjergpas, flade landskaber og rå natur.

Cape Town – en moderne og interessant storby

Efter nogle indholdsrige dage i de nordøstlige Sydafrika kan du drage mod syd til den populære by Cape Town. Byen er perfekt beliggende ved kysten, og der kan arrangeres et utal af dagsture herfra. Byen er en moderne og interessant storby med farverige huse, der frister med gode restauranter og shopping. Desuden finder du museer, akvarium og ikke mindst et sjovt natteliv. Byens beliggenhed er ideelt ved det utroligt smukke Table Mountain og Kap Det Gode Håb, hvor Atlanterhavet møder Det Indiske Ocean. Husk at tage på en færge ud til Robben Island, hvor Nelson Mandela sad fængslet i 27 år gennem en stor del af Sydafrikas apartheid-regime. Her vil du blive fascineret af de mange historier, som du kan få på de guidede rundvisninger.

Fra Cape Town kan du tage svævebanen op til toppen af Taffelbjerget – et af byens absolut mest kendte vartegn med den karakteristiske flade top. Taffelbjergets stejle vestside udgør en smuk baggrund for Cape Town, der ligger ved dets fod.

Fra den smukke kyst kan du komme på hvalsafari. Se også sælkolonier og de berømte pingviner ved Boulders Beach, hvor du kan gå rundt i blandt dem uden de bliver kræmt af din tilstedeværelse. Glem ikke de fantastiske muligheder for at surfe i de store bølger i området omkring Cape Town.

Western Cape – et slaraffenland for vinentusiaster

For vinentusiaster er Western Cape et sandt slaraffenland. Du kan besøge flere af de enestående og gamle vingårde, hvor der kan smages og købes gode og relativt billige vine. Blot 45 minutter fra Cape Town finder du et utal af vingårde i trekantsområdet ved Stellenbosch, Franschhoek og Paarl, hvor nogle af de bedste vine produceres.

Kontakt os i dag

I Sydafrika finder man noget for enhver smag: Utrolige naturoplevelser uanset om du er til natur, storby eller aktion.

Se mere om vores safari-ture i Sydafrika her

Se mere om kør-selv ferier i Sydafrika her

Hvis du ønsker nærmere information om Sydafrika, er du velkommen til at kontakte os på 86 40 88 44 eller send en rejseforespørgsel.

VIGTIGT!: Pr. 01.okt.2014 gælder nye regler, når man rejser med sine børn (under 18 år) til Sydafrika. Forældre skal udover gyldige pas til børnene også fremvise gyldig dåbsattest. Læs mere her.

Benedicte de la Cour
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt Benedicte de la Cour på telefon eller e-mail
Dir. 87 12 49 30
E-mail: bc@danexplore.dk

Send rejseforespørgsel

For at kunne hjælpe bedst muligt, bedes du udfylde alle felter.