Individuelle eventyrrejser

Hos DANexplore skræddersyer vi individuelle eventyrrejser til hele verden. Hvad drømmer du om?

Vores verden af rejser

USA

Nordamerika

Front


Inden afrejse:
Visum og pas: Alle rejsende til USA skal have eget pas. Det gælder både voksne og børn. Såfremt du er i besiddelse af et maskinlæsbart pas (med magnetstribe), kræves der i øjeblikket (Dec 2008) ikke visum for danske statsborgere på turist- eller forretningsrejse under 90 dages varighed til USA. Dette er under forudsætning af, at du ikke tidligere er blevet nægtet visum, har været straffet, skal arbejde i USA (f.eks. som au pair) eller på anden måde ikke opfylder indrejsebetingelserne. Har du fremmed statsborgerskab, skal du være længere tid i USA, eller er du i tvivl om, om du opfylder alle betingelser, bør Den Amerikanske Ambassade kontaktes på telefon: 3341 7100. Undlades relevante oplysninger med en eventuel afvisning ved grænsen til følge, kan der ikke gøres krav gældende overfor arrangør/rejsebureau. Passet skal være gyldigt 6 måneder efter hjemkomstdagen.


Den 12. januar 2009 trådte et nyt indrejseprogram i kraft. De indrejsepapirer, man hidtil har skullet udfylde på flyet på vej til USA, afløses af Electronic System for Travel Authorization (ESTA). Programmet er for rejsende med statsborgerskab i Visa Waiver Program-medlemslande, herunder Danmark. ESTA er en internetbaseret formular, der ligger på https://esta.cbp.dhs.gov Her indtastes de samme personoplysninger, som man før skrev på indrejsepapirerne. Indtastningen skal foretages ikke mindre end 72 timer før afrejse og efterfølges i de fleste tilfælde af en godkendelse indenfor få sekunder. Du får desuden et kontrolnummer, som skal medbringes på rejsen. Hvis svaret er PENDING, foretages der en automatisk rutineundersøgelse, og svaret vil ifølge myndighederne komme i løbet af max 72 timer. Resulterer ansøgningen i et afslag, skal du henvende dig til den amerikanske ambassade - se:  http://denmark.usembassy.gov

Indrejse:
Hav pas og udfyldte toldpapirer klar til aflevering hos myndighederne ved ankomsten til USA. Disse papirer udleveres om bord på flyet og skal udfyldes omhyggeligt. Vær opmærksom på, at du ved ankomsten til USA skal have taget fingeraftryk samt scannet øjets iris. Vær desuden opmærksom på, at du ved check-in i lufthavnen og på de indrejsepapirer, som udleveres på flyet, skal oplyse følgende angående dit opholdssted i USA: Hvis du har reserveret hotel, skal nøjagtig navn og adresse på dit hotel/opholdssted i USA oplyses inklusiv ZIP-code (postnummer). Hvis du ikke har alle informationerne, skriver du hotellets og byens navn samt så mange oplysninger, du er i besiddelse af. Hvis du transiterer til et krydstogtskib, skriver du: "Transit to Cruise Line" + skibets navn + navnet på den by, hvorfra skibet sejler. Hvis du har lejet bil og ikke ved, hvor du skal overnatte den første nat, skriver du for eksempel: "Touring New England" (eller hvad der nu måtte være relevant) + navn på den by og stat, hvor du regner med at bo den første nat.

Rejseforsikring:
Det gule sygesikringskort gælder ikke i USA. Vi anbefaler på det kraftigste, at der tegnes en sygeforsikring med højeste dækning.

Kreditkort:
Det mest anvendte betalingsmiddel i USA er kreditkort, og vi anbefaler, at du medbringer VISA, MasterCard eller American Express. Diners er ikke nær så udbredt. Da der ofte er en begrænsning på, hvor store beløb du kan bruge/hæve, foreslår vi, at du medbringer mere end ét kreditkort.

Hotelværelser i USA:
Normalt er hotelværelserne store og udstyret med 2 dobbeltsenge (som oftest queensize, hvilket svarer til en 1½-mandsseng). Så der kan reelt være op til 4 personer på et værelse. Hvis du er 3 eller 4 personer på værelset, er der altså ikke 3 hhv. 4 senge. Der kan dog være dobbeltværelser med én kingsize seng. Ligeledes findes der mange værelser, hvor størrelsen ikke tillader flere end 2 - 3 personer. Derfor er det vigtigt at undersøge disse forhold hjemmefra. Såfremt der er plads på værelset til ekstra seng(e), kan disse bestilles hjemmefra. Prisen for dette betales direkte til hotellet.

Shopping:
Det er billigt at shoppe i USA, og især amerikanske mærkevarer er et godt køb. For eksempel koster et par Levis cowboybukser kun omkring US$ 40, og du kan endda ofte finde dem billigere på udsalg eller i outlets. Andre gode køb er sportstøj, sportssko, golfudstyr og amerikanske kosmetikmærker. Vær opmærksom på, at priserne i forretningerne er opgivet uden den lokale statsskat (ca. 6-15 %), der lægges til ved betaling.

Outlets er et amerikansk begreb, der dog efterhånden også er kendt på vore breddegrader. Outlets er stedet, hvor fabrikanter sælger sidste sæsons varer - eller i mange tilfælde sidste måneds varer - til stærkt nedsatte priser. Så her kan der virkelig være penge at spare på indkøbsbudgettet! På bedste amerikanske vis ligger outlets ofte i områder, der er vanskelige at komme til med offentlige transportmidler. Der findes dog undtagelser i nogle byer.

Vær opmærksom på, at du ifølge Told og Skat maksimalt må have varer med ind i Danmark for 3.250 kr. ved indrejse fra et ikke-EU-land.

Åbningstider:
Banker har i almindelighed ekspeditionstid kl. 9-15 mandag til fredag.
Øvrige butikker har længere åbent, så det er stort set muligt at handle, når du ønsker det i USA. Stormagasiner har som regel åbent fra kl. 10.00-20.00 eller 21.00 mandag til lørdag og fra kl. 11.00-18.00 om søndagen. Supermarkeder har ofte åbent fra kl. 7.00-21.00 hver dag. Nogle supermarkeder har sågar åbent døgnet rundt.

Drikkepenge:
Selv om det kan virke irriterende på mange danskere, slipper man ikke for at give drikkepenge, når man rejser i USA. På restauranter og i taxi'er er normen 15-20% (check regningen på restauranten - især i storbyerne lægges drikkepenge automatisk på), stuepigen skal have ca. US$ 1½ pr. dag og bellboy ca. US$ 1½ pr. kuffert.

Valuta:
1 USD = ca. 5,3 danske krone (juli 2011).
Vi anbefaler, at du hjemmefra får vekslet, så du medbringer nogle Amerikanske Dollars i kontanter til USA. Optankning af USD undervejs foregår nemt og bekvemt ved at hæve penge på dit kreditkort i pengeautomater (ATM'er).

Elektricitet:
110 - 120 volt. Der kræves adapter og eventuelt transformer, hvis de medbragte elektriske maskiner ikke kan omstilles.

Telefon:
For at ringe til Danmark tastes 011 45 efterfulgt af det ønskede nummer. Vær dog opmærksom på, at det er dyrt at benytte telefonen på hotelværelset. Køb eventuelt telefonkort (fås i kiosker og supermarkeder), som kan benyttes i telefonautomater.
Kun mobiltelefon med triband-system kan benyttes i USA. Langt de fleste nyere mobiltelefoner er udstyret med triband.

Den Danske Ambassade i USA:
3200 Whitehaven Street N.W.
Washington D.C. 20008-3683
Tlf.: (202) 234 4300 Fax: (202) 328 1470
E-mail: wasamb@wasamb.um.dk
Website: http://www.denmarkemb.org/

Længdemål:
1 Mile = 1,6 km
1 Foot = 30 cm
1 Inch = 2,5 cm

Tidsforskel:
USA er inddelt i 6 tidszoner:
Zone Tidsforskel i forhold til Danmark
Eastern (Østkysten inkl. Florida) - 6 timer
Central (Chicago, Dallas, St. Louis) - 7 timer
Mountain (Denver, Grand Canyon, Phoenix) - 8 timer
Pacific (Vestkysten) - 9 timer
Alaska - 10 timer
Hawaii - 11 timer
Det betyder, at når klokken er 14.00 i Danmark, er den 08.00 i New York.

Temperatur:
I USA måles temperaturen i Fahrenheit. For at omregne til Celsius benyttes følgende formel:Træk 32 fra temperaturen i Fahrenheit, divider med 9 og gang med 5.
77 grader Fahrenheit vil altså være: 77-32 = 45. 45/9 = 5.5*5 = 25 grader celsius.

Hvorfor vælge DANexplore?

  • Erfaring

    Vi har mere end 20 års erfaring i at tilrettelægge rejser for enkeltpersoner og grupper.

  • Gode priser

    Hos os får du veltilrettelagte rejser til yderst fornuftige og konkurrencedygtige priser.

  • Tryghed

    Rejs trygt med os! Vi er et økonomisk solidt rejsebureau og har opnået den såkaldte A-rating.

  • Hjælp på rejsen

    Under rejsen står vi til din disposition 24 timer i døgnet, året rundt.

betalingskort

DANexplore · Erik Menveds Plads 2 · 8900 Randers · Tlf +45 86 40 88 44 · Fax +45 8681 6633 · E-mail: info@danexplore.dk

SITEMAP | SEND TIL EN VEN | COPYRIGHT DANexplore ApS 2008-2011 | REJSEGARANTIFONDEN REG. NR.: 288

Billig Kør-selv, Individueller rejser, Rundrejser, Safari, Autocamper, Trekking, skirejser og Golfrejser.

DANexplore giver dig billige og kvalitets rejser. En billig rejse er lig med flere oplevelser for pengene, og DANexplore er din garanti for billige rejser med høj kvalitet. Hos os bestiller du rejsen telefonisk ved en af vores rejseonsulenter. Vi har billige rejser til USA, Canada, Kenya, Tanzania, Zanzibar, Thailand, Bali, Austrailen og New Zealand. Vælg mellem Kør-selv, Individuelle rejser, Rundrejser, Safari, Autocamper, Trekking, Skirejser og Golfrejser.