Det sydlige Thailand er beriget med en fantastisk og afvekslende
natur, som har gjort landet til genstand for utallige feriedrømme
for rejsende verden over. Denne rundrejse står i strandenes og
naturens tegn. Du begynder med et par dage i Bangkok, hvor du kan
vælge og vrage blandt det utal af spændende oplevelsesmuligheder,
som storbyen byder på. Herefter går rejsen videre til Thailands
største ø, Phuket, der er et af de mest populære rejsemål for
skandinaviske rejsende. Phuket har kilometervis af hvide strande,
masser af restauranter og shoppingmuligheder. Men øen byder også på
mange interessante udflugter. Du fortsætter til Khao Sok
nationalparken, hvor du oplever frodig regnskov, brusende vandfald,
kalkstensklipper, floder og søer. Nationalparken har et rigt
dyreliv og mere end 100 forskellige orkidé-arter. Glæd dig bl.a.
til at sejle gennem junglen i kanoer, komme tæt på elefanter,
vandre gennem regnskoven og lære om områdets plante- og dyreliv.
Rundrejsen slutter i Krabi, der er berømt for sine enorme
limstensklipper og smukke sandstrande. Krabi-provinsen anses af
mange for at have Thailands smukkeste og mest særprægede
natur.
Dag 1: Ankomst til Bangkok
Ved lufthavnens udgang bliver du mødt af din chauffør, der
kører dig til dit hotel i centrum af Bangkok. Herefter er resten af
dagen fri til at udforske Thailands fascinerende og dynamiske
hovedstad, der gang på gang bliver udnævnt som verdens mest
spændende storby.
Dag 2: Bangkok
Der er ikke noget fastsat program for denne dag, så du kan
vælge og vrage blandt det utal af spændende oplevelsesmuligheder,
som storbyen byder på. Besøg f.eks. Grand Palace og den liggende
Buddha i Wat Pho. Sejl en tur på floden, udforsk Chinatown eller
shop i de tusindvis af butikker omkring Siam Square. Hotellets
reception er naturligvis behjælpelig med råd og vejledning, så du
får mest muligt ud af dagen. Men du er selvfølgelig også velkommen
til at blive på hotellet og nyde faciliteterne, mens du slapper af
ovenpå rejsen. (M)
Dag 3: Bangkok - Phuket
Du bliver hentet på hotellet og flyver videre til Phuket
(fly ikke inkluderet), hvor du indkvarteres på det valgte hotel.
Phuket er Thailands største ø, og den har i årtier været populær
blandt skandinaviske gæster. Først og fremmest på grund af sine
kilometervis af hvide strande, masser af restauranter og
shoppingmuligheder. Men Phuket byder også på mange interessante
udflugtsmuligheder. (M)
Dag 4-6: Phuket
Dagene er til fri disposition. Nyd nogle dejlige dage med
afslapning ved stranden eller hotellets pool, udflugter på øen og
masser af god mad fra det fantastiske thailandske køkken. (M)
Dag 7: Phuket - Khao Sok
Om morgenen bliver du hentet på dit hotel og kørt nordpå
til Phang Nga-provinsen. Undervejs passerer du små landsbyer,
gummiplantager og Sydthailands smukke tropiske natur. Dagens mål er
Khao Sok nationalparken, der er berømt for sin frodig regnskov,
brusende vandfald, kalkstensklipper, floder og søer. Nationalparken
har et rigt dyreliv og mere end 100 forskellige orkidé-arter. I
løbet af formiddagen stiger du ombord på en lille båd og oplever
mangroveskovene og naturen langs kysten. Hvis du har lyst, kan du
selv sejle rundt i kano og komme endnu tættere på områdets
fascinerende dyreliv. Frokosten serveres ombord på en traditionel,
burmesisk junke, og herefter har du tid til at slappe af på standen
eller tage endnu en kanotur. Sidst på eftermiddagen går turen til
din "camp", hvor du indkvarteres i de 12 m² store afrikanske
safaritelte. Luksusteltene er udstyret med privat bad og toilet.
Der er rigtige senge, elektricitet, vinduer, dør og myggenet, så du
kan sove roligt natten igennem uden at skulle spekulere på uventede
gæster. Aftenen tilbringes på verandaen til lyden af cikadernes
sang og frøernes kvækken. (M,F,A)
Dag 8: Khao Sok
Du vågner til lyden af pludrende aber og skræppende fugle.
Efter morgenmaden går turen til den nærliggende elefantlejr, hvor
du kan stifte nærmere bekendtskab med elefanterne. Du hører om
mahouternes (elefantpassernes) daglige arbejde med elefanterne og
hjælper til med at fodre dem. Du får lov at forkæle elefanterne ved
at skrubbe og vaske dem, og bagefter planter du afgrøder, som skal
blive til den kommende sæsons elefantfoder. Over middag serveres
frokosten ved Klong Sok-floden, hvor kanoerne ligger klar til at
tage dig på en sejltur ned ad floden. Nyd sceneriet på den smukke
tur, hvor dekorative kalkstensklipper og de svulmende flodbredder
omslutter kanoen, der langsomt driver med strømmen. Sidst på
eftermiddagen er du tilbage i din teltlejr, hvor middag serveres,
mens natten sænker sig over junglen. (M,F,A)
Dag 9: Khao Sok - Krabi
Efter morgenmaden er det tid til at opleve regnskoven til
fods. Sammen med parkens guider vandrer du ad smalle stier gennem
det frodige landskab, og undervejs vil guiden fortælle om plante-
og dyrelivet i regnskoven. Efter frokost siger du farvel til en
storslået naturoplevelse. Heldigvis venter der endnu en af slagsen
i den billedskønne Krabi-provins, hvor du indlogeres på dit hotel.
(M,F)
Dag 10-13: Krabi
Dagene er til fri disposition. Krabis billedskønne strande
og gode hoteller er perfekte til afslappende feriedage ved poolen
eller i strandkanten. Men området byder også på spændende
aktivitetsmuligheder såsom udflugter omkringliggende tropeøer,
diverse vandsportsaktiviteter, klatring på de dramatiske
limstensklipper, og så kan du forkæle dig selv med en god omgang
massage. I Krabi bør du efter vores mening bo ud til Andamanhavet.
Derfor skal du også bo uden for Krabi by ved Railay Beach eller Ao
Nang-stranden. (M)
Dag 14: Krabi - (Bangkok)
Det er rundturens sidste dag, og i løbet af dagen bliver
du hentet og kørt til Krabi lufthavn. Herfra kan du flyve tilbage
til Bangkok eller eventuelt fortsætte din rejse i det smukke
Sydthailand. (M)
Måltider: M - Morgenmad, F - Frokost, A -
Aftensmad.