Antal pr. side:
-
» Mere info og priser
| Længde: 1 dg. |
|
| Hvad er inkluderet: |
| Sheldrick's Elephant Orphanage |
| Langata Giraffe Centre |
| Kazuri Beads |
| Karen Blixen Museum |
| Guide |
Nairobi Dagstur
Afrika,
Kenya
, Nairobi
Denne dagtur til Sheldrick’s elefantbørnehjem, Langata Giraffe Centre, Kazuri Beads og Karen Blixens kaffeplantage er fyldt med underholdende, bevægende og meget personlige oplevelser.
Du bliver hentet på dit hotel i Nairobi og besøger i løbet af
dagen fire meget forskellige steder. Første stop er
Sheldrick's Elephant Orphanage. Dette
elefantbørnehjem blev verdensberømt i BBC's programmer "Elephant
Diaries". Her kommer du helt tæt på elefantungerne og hører om
deres fantastiske kamp for at vende tilbage til et liv som vilde
elefanter i naturen. Du tilbringer en time på elefantbørnehjemmet,
hvor du hører om det vellykkede arbejde med at opfostre de
forældreløse elefantunger og genudsætte dem i Kenyas natur. Under
besøget oplever du både fodringen af elefanter, og du se de små
tumlinger lege. Af og til huser centeret desuden forældreløse
næsehornsunger, og det er ikke ualmindeligt, at voksne dyr bor
midlertidigt på centret.
Rothschild girafferne var tidligere næsten udryddet, men på
Langata Giraffe Centre kan du opleve at håndfodre
den truede giraf-art. Stedet har også et oplysningscenter, hvor du
finder masser af information om opdræt, beskyttelse og overvågning
af de graciøse giganter. Vores guide kan tage dig med på en gåtur
gennem bushen for at finde giraffen Jock - og han kan være
forbavsende svær at få øje på, selvom han er seks meter høj!
Næste stop er en af Kenyas erhvervssucceser, Kazuri Bead
Workshop. Et værkstedet, der har specialiseret sig i at
lave krukker, keramik og perler. Virksomheden startede i 1980'erne,
og alle ansatte er enlige mødre. I værkstedets butik får du
mulighed for at købe nogle af de smukke produkter, der i dag
eksporteres til hele verden. Værkstedet er lukket om søndagen, men
butikken er åben alle dage.
Det er som at træde tilbage i tiden, når du besøger Karen
Blixens berømte kaffeplantage. Både ejendommen og de
omkringliggende Ngong Hills blev verdenskendte med romanen Den
afrikanske farm og filmen Mit Afrika. I dag er farmen indrettet som
museum, og som dansker er det et must at lægge vejen forbi den
stemningsfulde plantageejendom.
| Priser fra |
| Ved 4+ personer |
430,-
|
| Ved 2 personer |
630,-
|
Afgang 10.00 - Hjemkomst ca. 15.00
Prisen inkluderer:
* Karen Blixen Museum
* Sheldrick's Elephant Orphanage
* Langata Giraffe Centre
* Kazuri Beads
* Guide
* Alle entréafgifter
Prisen inkluderer ikke:
* Drikkepenge
Husk at medbringe:
Solhat, solcreme, drikkevand, mellemmåltid, kamera og kikkert samt
penge til indkøb af gaver og souvenirs. Der er mulighed for at gøre
stop for at spise frokost efter ønske.

Skjul lang beskrivelse og priser
-
» Mere info og priser
| Lændge: 1 nt. |
| Overnatningssted: |
Antal: |
| Tog |
1 |
|
| Hvad er inkluderet: |
| Aftensmad |
| Morgenmad |
| Soveplads |
Togrejse: Nairobi - Mombasa
Afrika,
Kenya
, Nairobi
Oplev en fantastisk togrejse gennem hjertet af Østafrika med et strejf af kolonitidsstemning. Jernbanen mellem Nairobi og Mombasa står som et tydeligt bevis på den beslutsomhed, som kolonitiden – mod alle odds – var præget af. Den dag i dag er togrejsen gennem den smukke afrikanske natur
den mest atmosfærefyldte måde at rejse mellem de to byer.
Konstruktionen af jernbanen fra Nairobi til Mombasa er en af de
mest farverige brikker i Kenyas spændende historie. Anlægsarbejdet
blev påbegyndt i 1896 med indisk arbejdskraft. Omkostningerne var
høje, men jernbanen blev set som en afgørende transportforbindelse
fra kysten ind i Kenya og Uganda, der på det tidspunkt begge var
under britisk herredømme.
Omkostningerne skulle dog blive endnu større. For jernbanebyggeriet
blev plaget af to mankeløse hanløver, der efter sigende dræbte
mindst 28 jernbanearbejdere - ifølge nogle beretninger helt op til
135 mennesker! Hurtigt fik løverne tilnavnet "Menneskeæderne fra
Tsavo", og historierne om dem blev mere og mere fantasifulde. I
omkring et år terroriserede løverne jernbanearbejderne, før det
lykkedes at skyde dem. I dag er de udstoppede løver udstillet på
Naturhistorisk Museum i Chicago.
Trods løveangrebene stod jernbanen færdig i 1903.
Den er bygget som
én linje, og togene afgår tre gange om ugen som nattog i begge
retninger mellem Nairobi og Mombasa. Der er fuld service ombord,
hvilket indbefatter middag, morgenmad og soveplads. Togene afgår
kl. 19.00 med mødetid en time før afgang. Efter planen ankommer de
ca. kl. 10.00 den efterfølgende morgen, men der opleves dog ofte
forsinkelser på ruten.
Nairobi - Mombasa: mandag, onsdag, fredag
Mombasa - Nairobi: søndag, tirsdag, torsdag
Det er muligt at vælge mellem to forskellige kupétyper:
Første
klasse med to senge og anden klasse med fire senge. Al øvrig
service er den samme. Mænd og kvinder kan ikke sove i samme kupé,
med mindre hele kupéen reserveres.
| Priser fra |
| Førsteklasse |
455,-
|
| Andenklasse |
340,-
|
Prisen inkluderer:
* Aftensmad
* Morgenmad
* Soveplads

Skjul lang beskrivelse og priser
-
» Mere info og priser
| Længde: 1 dg. |
|
| Hvad er inkluderet: |
| Guide |
Kibera Slumkvarteret
Afrika,
Kenya
, Nairobi
Navnet Kibera kender du sikkert ikke. Men alligevel synes du måske, at kvarteret virker bekendt. Det har nemlig optrådt i flere nyere film. Deriblandt den Oscar nominerede film The Constant Gardener. Et besøg her giver et lærerigt og levende indtryk af hverdagen i Nairobis største slumkvarter.
Du bliver hentet af din guide på hotellet kl. ca. 10.00, og
sammen tager I med offentlige transporter til Kibera. Her begynder
en spændende guidet gåtur gennem Kibera, hvor du ser de forskellige
kvarterer og de mest interessante steder. Navnet Kibera kender du
sikkert ikke. Men alligevel synes du måske, at kvarteret virker
bekendt. Det har nemlig optrådt i flere nyere film. Deriblandt den
Oscar nominerede film The Constant Gardener. Et besøg her giver et
lærerigt og levende indtryk af hverdagen i Nairobis største
slumkvarter.
Med et indbyggertal på omkring 1 million er Kibera det største
slumkvarter i Afrika syd for Sahara. Kvarteret ligger 5 km sydøst
for Nairobi centrum, og blev oprindeligt etableret af briterne til
at huse soldater af nubia-stammen, der vendte tilbage fra krig i
1920'erne. I dag bor cirka hver fjerde indbygger i Nairobi her, og
alle Kenyas 50 stammer er repræsenteret i Kibera. Så det er et
kvarteret præget af kulturel mangfoldighed, du besøger i dag.
Formålet med besøget i Kibera er at give et unikt indblik i den
almindelige kenyaners tilværelse langt væk fra de gængse
turistruter. Et andet formål er at rejse penge til værdige
projekter. I løbet af dit besøg får du mulighed for at besøge nogle
af de små virksomheder, skoler og organisationer, der er blevet
etableret for at højne levevilkårene i bydelen. Du får også
mulighed for at kigge forbi et "børnehjem" (det er en uofficiel
skole, for der er kun tre officielle skoler i Kibera) og et
smykkeværksted, der fremstiller smykker af okseknogler. Desuden
trakteres du med en traditionel kenyansk frokost i et privat hjem.
På den måde er turen en enestående mulighed for at komme ind under
huden på nutidens Kenya og opleve sider af landet, der er de
færreste turister forundt. Turen tilbage til hotellet foregår også
med offentlige transportmidler.
| Priser fra |
| Donation |
145,-
|
Prisen:
Prisen er en donation, der betales lokalt og direkte. Pengene
indgår i en fond, der yder månedlige udbetalinger til
Kibera-projekterne. Pengene investeres i de igangværende projekter
samt i etablering af nye.
Turen koster 2500 Kenyanske Shilling pr. person (betales
lokalt).
Prisen inkluderer:
* Guidet tur med en projektrepræsentant som guide.
Prisen inkluderer ikke:
* Frokost 200 Kenyanske Shilling
* Drikkevarer
* Transport 100 Kenyanske Shilling
Husk at medbringe:
Solhat, solcreme, drikkevand, kamera og din sunde fornuft.
Formålet med besøget er at skaffe penge til projekter, der arbejder
på en langsigtet udvikling af kvarteret. Medbring ikke gaver, slik
eller andre ting til at dele ud. Hvis du har ting, du ønsker at
donere eller andre ønsker om at yde et bidrag til projekterne i
Kibera, er du velkommen til at drøfte det med vores ledelse - vi
vil gerne hjælpe dig med at hjælpe befolkningen i Kibera. Husk
passende påklædning. Holdningen til påklædning er mere konservativ
i Kenya end i Europa.

Skjul lang beskrivelse og priser
-
» Mere info og priser
| Længde: 4 timer |
|
| Hvad er inkluderet: |
| BBQ frokost el. middag |
| Transport |
Carnivore Restaurant
Afrika,
Kenya
, Nairobi
Har du nogensinde smagt kamel, struds eller krokodille? Carnivore Restaurant har ry for at være ‘Afrikas største spiseoplevelse’, og den har endog opnået en placering blandt verdens 50 bedste restauranter.
Som navnet antyder, er Carnivore ganske rigtigt en drøm for
kødelskere. Maden indtages i det fri, og stemningen er lige så
meget en del af oplevelsen, som maden er det. Restauranten tilbyder
en "spis alt det, du kan" menu, og den er indrettet omkring et
stort åbent ildsted, hvor kødet steges helt perfekt på
traditionelle Maasai sværd (store grillspyd). Tjenerne bringer de
lange kødspyd hen til dit bord og skærer det lækre kød ud ad
libitum på sydende varme smedejernstallerkener lige foran dig. Der
serveres masser af fremragende oksekød, kylling, lam og svinekød,
men den egentlige hovedattraktion er det lokale vildtkød. Der er
ikke længere mulighed for at smage zebra, giraf, impala, gnu eller
nogle af de andre beskyttede vilde dyr, men du kan stadig smage
krokodille, kamel og struds, der er opdrættet på farme i Kenya.
Og
kødet bliver ved med at komme, indtil bordet giver op. Som tilbehør
serveres et udvalg af salater og forskellige eksotiske saucer. Du
starter med en suppe og slutter af med dessert og kaffe - og så er
du garanteret mæt!
Er der plads til bare en lille smule mere, serverer den
velassorterede bar uden tvivl din yndlingsdrink. Men du må ikke
forlade stedet uden at smage Carnivores berømte cocktail kaldet
"dawa", der på swahili betyder "medicin".
På Carnivore finder du
desuden Simba Saloon, der er en af Nairobis mest populære
natklubber og diskoteker. Med en uhøjtidelig udendørs atmosfære,
gode snacks og fremragende underholdning er du sikker på en festlig
og spændende tur i byen.
Souvenirbutikkerne ved restaurantens
indgang har sent åbent og sælger et udvalg af unikke souvenirs.
| Priser fra |
| Ved 3+ personer |
300,-
|
| Ved 2 personer |
340,-
|
Prisen inkluderer:
* Tre retters BBQ-frokost eller middag
* Transport til og fra dit hotel i Nairobi
* Bilen venter i op til 3 timer
Prisen inkluderer ikke:
* Drikkevarer
* Drikkepenge
Husk at medbringe:
God appetit, kamera, kontanter eller kreditkort til drikkevarer -
og danseskoene, hvis du har lyst til at besøge Simba Saloon Bar and
Nightclub efter middagen.

Skjul lang beskrivelse og priser