Individuelle eventyrrejser

Hos DANexplore skræddersyer vi individuelle eventyrrejser til hele verden. Hvad drømmer du om?

Vores verden af rejser

Kenya

Afrika

Antal pr. side:

<< Forrige side1Næste side >>
  • » Mere info og priser
    Længde: 14 dg. / 13 nt.
    Hvad er inkluderet:
    Alle park entreer
    Engelsk talende chaufførguide
    Dansk rejseleder
    Flyforbindelse Danmark-Nairobi tur/retur
    Alle ophold og overnatninger
    Game drives i nationalparkerne
    Entré til Karen Blixens Farm 
    Entré til Finch Hattons grav
    Sejlads samt vandre safari
    Besøg i Masai Landsby
    Helpension under safarien
    Bed & breakfast på Hotel Fairview i Nairobi

    pris fra

    kr. 23.900 Send rejseforespørgsel

    I gnuernes Masai Mara - 14 dages luksussafari

    Afrika,  Kenya

    Med dansk rejseleder og rejsebureauets biolog i dyreadfærd.

    Forord
    Det er med stolthed vi udbyder denne safari som har fokus på Kenyas dyreliv og den store gnuvandring i Masai Mara. Rejsen udføres med Katrine Elmgreen som er Biolog i dyrefærd samt vores danske rejseleder med stor erfaring i Kenya. Vi besøger Kenyas bedste safari områder og oplever de fantastiske kontraster Kenya har, som safari land.

    På denne safari er der mange dyr i områderne og muligheden for at se "The big Five" er absolut de bedste. Der er god tid fordybelse og nydelse af dyrelivet og lodgerne er nøje udvalgt i forhold til, at det er en grupperejse.

    Vores danske rejseleder er med fra Danmark og startskuddet på vores safari er et besøg på Karen Blixens Farm og Dennis Finch Hattons grav i Ngong Hills i Nairobi. Vi kører herefter gennem Great Rift Valley til de mange kratersøer, tusinder af flamingoer og masser af vildt for let vandring, sejllads og safari.

    I Masai Mara vil op mod en million gnuer krydse Mara floden og dens bifloder, på den årlige gnuvandring efter det friske græs. Vores danske vildtbiolog Katrine Elmgreen som er uddannet i dyrenes adfærds mønstre, vil løbende på vores daglige safaris, fortælle om dyrene, deres vaner og adfærd.

    Under hele rejsen bor vi godt med komfortable værelser, swimmingpool, god service og mad efter dansk/ europæisk standard. For dem der har lyst slutter vores safari med kyst ophold på Mombasas hvide eksotiske strande hvor vi bor på det eksklusive Boutique Hotel Pinewood Village, lige ned til stranden.

    Højdepunkter
    Karen Blixens farm, Dennis Finch Hattons grav, Great Rift Valley, sejllads, Lake Elementaita, Lake Nakuru, National Park, wildlife safarier, Masai Mara National Park, den store gnuvandring, besøg i Masai landsby og ophold på Mombasas hvide sandstrande.

    Trekking
    Let vandring i Great Rift Valley ved Lake Elementaita og Lake Naivasha er frivilligt.  

    3. september: København - Nairobi 

    Med dansk rejseleder rejses fra København med aftenflyet til Kenya og et spændende eventyr ligger forude de næste 14 dage. Rejsende fra Jylland vil møde vores rejseleder i Amsterdam Airport.

    Der serveres aftensmad og morgenmad ombord på flyet - ankomst næste morgen i Kenya.

    4.september: Nairobi

    Karen Blixen og Dennis Finch Hatton
    Ankomst i Nairobi International Airport. Her modtages vi af vores chauffører som byder os velkommen og bringer vores bagage ombord på køretøjerne.

    Vi begiver os nu mod det første eventyr, nemlig et besøg på Karen Blixens farm hvor den dygtige guide på Museet vil give os en rundvisning og fortælle Karen blixens liv på farmen. Herefter køres en lille omvej til hotellet nemlig til Dennis Finch Hattons grav i det grønne Ngong Hills. Vores Rejseleder vil her kort fortælle om Dennis Finch Hatton, for os danskere den måske mest berømte safari jæger nogensinde.

    Herefter køres til det hyggelige Hotel Fairview. Efter ankomsten er aftenen til fri disposition med udsigt til en velfortjent nattesøvn. Hotellet leder tankerne hen på den engelske koloni tid med den gamle hovedbygning fra 1945, i dag indeholdende alle moderne faciliteter. Morgenmaden indtages på den hyggelige restaurant Oasis ved siden af poolen, og er et stort lækkert tag selv bord hvor alle nationaliteter til gode ses.

    Overnatning på Fairview Hotel. (M) inkluderet

    5. september: Nairobi - Lake Elementaita


    Great Rift Valley og let vandring med naturalist og biolog
    Efter at have nydt en dejlig morgenmad sætter vi kurs mod Great Rift Valley med mange vulkankratere og søer samt et fantastisk fugle og dyreliv. Ankomst til en lækker frokost på hyggelige Sunbird Lodge, som ligger med en fantastisk udsigt over Lake Elementaita. 

    Værelserne, der ligger under Bandas som stråtækt kaldes i Kenya, er vel forsynet med gode senge, eget stort badeværelse med bruse niche og toilet, alt i lækre natur materialer og flot bearbejdet træ. Boligerne har egen veranda med en fantastisk udsigt over Lake Elementaita.

    Efter frokost skal vi på en let vandretur ved den smukke sø med lodgens naturalist guide, Ruben. Vi ser flamingoer og andre fugle og vores Biolog, Katrine Elmgreen, vil fortælle om fuglenes levevis.

    Efter en dejlig vandretur kommer vi tilbage til lodgen hvor vi får serveret aftensmad i den hyggelige restaurant. Når mørket sænker sig, bliver der tændt olie lamper som giver en dejlig stemning på den store terrasse og efterfølgende kan det lille ildsted med åben ild, nydes i baren.

    Overnatning på Sunbird Lodge. (M) (F) og (A) inkluderet

    6. september: Heldags udflugt i Lake Nakuru


    Ægte safari i Lake Nakuru
    I dag venter der vores første rigtige safari, også kaldet Game Drive. Der er tidlig morgenmad og vi kører fra lodgen ca. kl. 06:30 for at være klar ved Lake Nakuru når parken åbner for entre'.  I Lake Nakuru mødes vi af et fantastisk syn med tusinder af flamingoer. Det er den kendte "flamingo sø" som var med i Karen Blixen filmen "Out of Africa." og søen er i store perioder af året hjemsted for flere hundrede-tusinder af lyserøde flamingoer.

    Det er forekomsten af alger og små krebsdyr som tiltrækker både den lille "lesser flamingo" og den store "Greater flamingo".  Vores Biolog fortæller her nærmere om flamingoernes konstante søgen efter føde.

    Pelikanerne tager morgenbad i de første timer efter solopgang, flodørnenes skrig høres fra de gule akacie febertræer nær søen, og de farvestrålende isfugle fisker i de små vandløb. I skovene omkring søen er der chance for at se den sky leopard og væk fra søen, findes åbne savanne områder med bøfler, hyæner, hvide næsehorn, antiloper, vandbukke og løver.

    Midt på dagen gør vi holdt for afslapning og frokost på Lion Hill Lodge, med en lille overraskelse forinden. På lodgen er der mulighed for en svalende dukkert i poolen, inden vores eftermiddags safari.

    Vi kører via akacie skoven med de langhårede colobus-aber, bavianer og sorte næsehorn, omkring søen tilbage til solnedgangen og aftensmad på Sunbird Lodge. 

    Overnatning på Sunbird Lodge. (M) (F) og (A) inkluderet

    7. september: Lake Elementaita - Lake Naivasha


    Sejltur og let vandre safari
    Efter morgenmad er der en kort køretur til endnu en smuk sø, nemlig Lake Naivasha hvor der venter en sejltur og en let vandre safari med guide og vores biolog, Katrine. 

    Der er ankomst til frokost, på Sopa Lodge med en imponerende hovedbygning, lounge, restaurant og pool område. Indkvartering i store komfortable værelser, alle med udsigt ud over den smukke have, anlagt ned til Naivasha søen.

    Blandt de store smukke akacie træer kommer ofte zebra og giraf for at græsse og spise blade af træerne og kan man holde sig vågen om natten kan man se flodheste komme op fra søen for at og græsse på lodgens område.

    Efter frokost er der en sejltur til den lille halvø, Crescent Island. Søens rige fugleliv opleves med bl.a. hejre, Marabu storke, fiskeørn, vadefugle, små sang fugle samt pelikaner og der er god chance for at se flodheste i vild natur. På Crescent Island er der en let vandretur, "walking safari", hvor der i roligt tempo kan opleves både giraf, vandbuk, zebra, impala, gnu, Grant's gazelle og andre antiloper på ganske nært hold.

    Der kan også bare slappes af ved den dejlige pool eller gå opdagelse på lodgens område, for dem der har lyst.

    Overnatning Sopa Lodge. (M) (F) og (A) inkluderet

    8. september: Lake Naivasha - Masai Mara

    Fantastisk safari på Afrikas savanne
    Vores rejse går nu sydpå til safariens højdepunkt, nemlig til Masai Mara National Park, med 3 overnatninger på Mara Sopa Lodge som ligger i et, af Masai Maras mest dyrerige områder.

    Ankomst på lodgen til frokost og eftermiddags safari.

    Masai Mara er specielt kendt for mange løveflokke og på de åbne sletter oplever man savannens hurtigste sprinter, geparden, på udkig efter Thomsons gazeller og impala antiloper. Allerede på vores første safari i Masai Mara vil vi opleve mange af savannens dyr - for Masai Mara er - helt fantastisk.

    Mara Sopa Lodge ligger perfekt i landskabet på skråningerne i Oloolaimutia Hills, i det østlige Masai Mara, hvor der er store mænger af vildt og fugle.

    Vi er i Masai land med åbne vider og savanne og dagligt ses Masaierne gå med deres kvæg. Mara Sopa Lodge er ejet af Sopa kæden som har 7 lodger i Kenya. Det er gode velfungerende lodger med et venligt og service minded personale.

    Det er en stor hyggelig lodge med alle moderne faciliteter, store buffeter i restaurationen og gode værelser. Ydermere kommer der hyæner om aftenen for at blive fodret. 

    Overnatning på Mara Sopa Lodge. (M) (F) og (A) inkluderet

    9. og 10. spetember: Masai Mara National Park

    Den store gnu vandring
    I perioden fra juli til oktober bliver sletterne i Masai Mara klædt i et tæppe af mange hundrede-tusinder af tilvandrende gnuer og zebraer - "The Migration". Gnuerne vandrer hele livet mellem Masai Mara og Serengetti sletten i en konstant søgen efter føde - det friske græs.

    Det er en fantastisk oplevelse, der tiltrækker mange rovdyr og den berømte flodkrydsning fra utallige naturudsendelser foregår blandt andet netop i Masai Mara.

    De næste par dage vil vi koncentrere os om det som vi er kommet for, nemlig at opleve tusindvis af gnuer krydse Mara Floden. Der er dog aldrig nogen garanti men chancerne er gode for gnuerne vandrer gennem Masai Mara i september måned, inden de igen skal ned på de store sletter i Serengetti.

    På Masai Sprog betyder Masai Mara det plettede sted. Stedet er savannen - pletterne er akacie træerne, som er spredt ud over de store sletter i det klassiske billede med "træet på savannen".

    Andre dyrearter på savannen er elefanter, bøfler, giraffer, strudse, zebraer, næsehorn, leopard, forskellige antilopearter som Topi og Eland samt flere hundrede fuglearter hvor grippe, ørne og den særprægede sekretær fugl er på jagt efter slanger. 

    I Masai Mara er muligheden for The big Five (Elefant, Bøffel, Løve, Næsehorn og Leopard) absolut i top og vores biolog vil løbende kunne fortælle og svare på spørgsmål om dyrenes adfærd.

    Overnatning på Mara Sopa Lodge. (M) (F) og (A) inkluderet

    11. september: Masai Mara National Park


    Besøg i Masai Landsby og middag på Restaurant Carnivore
    Morgensafari og besøg i Masai landsby. En helt speciel oplevelse hvor vi ser Masaiernes levevise. Vi får nærmere fortælling om deres kvæg, dans og kultur og får endda lov til at komme indenfor i deres hytter. Herefter brunch på lodgen inden vi forlader fantastiske Masai Mara for endnu engang, at krydse ind gennem Great Rift Valley på vej tilbage til Nairobi.

    Frokost stop på vejen og tid til et farvel inden afrejse fra Nairobis lufthavn med aftenflyet tilbage til Danmark. Dagen efter er der ankomst d. 12. sept. i København eller Billund.

    For dem som skal videre til Mombasas strande kører vi til vores hotel for en overnatning i Nairobi. Indkvartering og tid til et bad inden vi skal på besøg for middag på den legendariske Restaurant Carnivore.

    Carnivore er en stor og meget brugt restaurant som er blevet kendt på, at man kan få vildt kød. I dag er vildt kødet dog begrænset til struds og krokodille, men alligevel Carnivore et besøg værd og stadig en god oplevelse.           

    Overnatning på Hotel i Nairobi. (M) (F) og (A) inkluderet

    12. september: Nairobi - Mombasa


    Gateway til hvide sandstrande
    Morgenmad på Hotellet. Vores danske rejseleder følger os i lufthavnen for afgang med flyet til Mombassa og Diani Beach. Her skal vi tilbringe de næste dage med afslapning, sol og strand. Der er modtagelse i lufthavnen af bureauets medarbejder som sørger for transport til det skønne Hotel Pinewood Village - et lille hyggeligt boutique hotel med særdeles god betjening og personlig service.

    Ankomst til Frokost. Alle værelser har bad, toilet, aircondition, myggenet og terrasse eller balkon. Om dagen kan man nyde en kold drink i pool baren og spise frokost i snackgrillen eller Dhow-baren ved stranden. Middagen serveres i hovedrestauranten, på samme vis som på Lodge.

    Overnatning på Pinewood Village. (M) og (A) inkluderet

    13. og 14. september: Pinewood Village


    Ophold uden stress og jag Pinewood Village og den vidunderlige "Galu Beach" sydkystens flotteste strand.

    Foruden den kridhvide sandstrand er der swimmingpool og vandsportscenter med dykkerskole, snorkling, windsurfing og dybhavsfiskeri. Der er guidede cykelture, tennisbane, squashbane, bordtennis, pool, souvenirbutik, skønhedssalon, mulighed for tøjvask samt telefon og computere med internet.

    Overnatning på Pinewood Village. (M) og (A) inkluderet

    15. september: Pinewood Village - Mombasa - Nairobi

    Alt har en ende - desværre. Efter frokost og måske en sidste dukkert eller snorkel tur er der afrejse til Mombasas Internationale lufthavn for aften flyet til Nairobi og herefter nat flyet fra Mombasa videre mod Danmark.      

    16. september: Ankomst i Danmark


    Ankomst i Danmark - slut på en oplevelsesrig rejse. 



    M= Morgenmad, F= Frokost, A= Aftensmad


    Priser fra
    Safari arrangement pr. person i delt dbb. værelse 23.900,-
    Tillægspris for enkeltværelse 2.950,-

    Varighed - 10 dage/9 nætter (03 - 12. september)

    Safari arrangementet inkluderer
    * Dansk rejseleder med stor erfaring i Afrika rejser er med fra Danmark.
    * Rejsebureauets vildt biolog med speciale i dyrs adfærds mønster er med ved 12 deltagende gæster.
    * International flyforbindelse Danmark/Nairobi/Danmark.
    * Safari tour Vans med god plads samt private engelske talende chaufførguides.
    * Garanteret vindues plads under safari.
    * Alle ophold og overnatninger.
    * Alle transporter til og fra områder, parker og overnatnings steder.
    * Alle game drives (safari i bilen) i nationalparkerne.
    * Al transport i safari tour van med pop-up tag for udkik til dyr.
    * 24 timers radio service.
    * Brændstof og alle afgifter.
    * Alle park entreer.
    * Alle vej afgifter.
    * Entre' til Karen Blixens Farm samt Finch Hattons grav.
    * Sejlads samt vandre safari.
    * Besøg i Masai Landsby.
    * Bed & breakfast på Hotel Fairview i Nairobi.
    * Helpension under safarien.
    * Gratis vand på flaske under hele safarien.
    * Bidrag til Rejsegarantifond.
    * Rejsedækning.

    Forlængelse med kystophold u. dansk rejseleder - 6 dage/5 nætter. 
    (11 - 16. september)
    Pris for arrangementet pr. person i delt dbb. værelse 4.200 kr.

    Tillæg for enkeltværelse 1.850 kr.

    Forlængelse af safari med kystophold i Mombasa på Pinewood Village inkluderer
    * Middag om aftenen før afgang til Mombasa på restaurant Carnivore.
    * Overnatning (Bed & breakfast) på Hotel Fairview i Nairobi.
    * Transport næste morgen til Nairobi Lufthavn.
    * Fly Nairobi - Mombasa t/r. Int. fly tilbage til Danmark
    * Transport mellem Mombasa lufthavn og Pinewood Village.
    * Standard værelse med halv pension (morgenmad og aftensmad) på Pinewood Village.
    * Bidrag til Rejsegarantifond.
    * Rejsedækning.

    Der er mulighed for yderligere forlængelse i Mombasa på Pinewood Village
    Tillæg pr. dag pr. person i delt dbb. værelse med halvpension (morgenmad og aftensmad)

    I deluxe room 900 kr.

    Mulighed for opgradering på Pinewood Village
    * Tillæg pr. person pr. nat for
    * Suite 280 kr.
    * Executive room 250 kr.
    * Executive suite 550 kr.

    Rejsen inkluderer ikke
    * 1 x frokost på Karen Coffee Garden samt 1 x aftensmad på Fairview Hotel d. 04. september.
    * Visa + rejseforsikring og afbestillings forsikring
    * Vacciner
    * Egne drikkevarer

    Drikkepenge
    De lokale guiders aflønning er baseret på, at kunderne betaler drikkepenge, når safarien er slut. Man skal derfor regne med at skulle betale drikkepenge. En chaufførguide får USD 15-20 pr. dag pr. bil.

    Visum
    Kenya: Visum købes ved ankomst til Nairobi lufthavn. Man skal udfylde en blanket og betaler USD 50 for et visum.

    Pris info
    I prisen er inkluderet de nye parkafgifter. Prisen er med forbehold for andre ikke kendte stigende afgifter, kurs stigninger samt andet som er uden for vores kontrol. 

     

     

     

     

    Skjul lang beskrivelse og priser
  • » Mere info og priser
    Længde: 12 dg. / 11 nt.
    Hvad er inkluderet:
    Game drives i nationalparkerne
    Helpension under hele rejsen
    Engelsk talende chaufførguide
    Dansk rejseleder
    International flyforbindelse til og fra Nairobi
    Alle ophold og overnatninger
    Alle vandringer og sejlads
    Alle park entreer

    pris fra

    kr. 23.800 Send rejseforespørgsel

    Det nye Kenya

    Afrika,  Kenya

    Rejs til Kenya med danske rejseleder og kom tæt på en storslået natur.

    Forord
    Denne grupperejse i Kenya er et skattekammer for sande naturelskere. På rejsen er der vandring i kratere, sejlads på søer, naturalister som guider i søgen efter dyr, ophold med Masaier, klassisk safari og overnatning i store luksus telte så Kenyas dufte og lyde i natten, kommer helt ind i sjælen.

    Alle sanser aktiveres så de mange indtryk vil blive husket for altid. Under hele rejsen er vores erfarne danske guide med til at fortælle om dyrene og vise Kenyas vidunderlige natur.

    Rejsen byder ikke kun på store oplevelser men også på store forskelligheder og viser mange af Kenyas vidunderlige kontraster lige fra dybe kløfter, skove med aber, kratere og søer med flamingoer, besøg hos naturfolk til de store savanneområder i syd, med alt hvad Afrika kan byde på af dyreliv.

    Overnatningsstederne er små intime camps og lodger hvor kun få turister kommer hvilket gør, at vi har en følelse af, at have det hele for os selv med en hyggelig stemning om aftenen ved middagen og omkring bålet.

    Vores safari starter med ophold på den smukt beliggende Crater Lodge ved Crater Lake med udsigt over krater søen og vandring i den store Hells Gate Kløft. Vi sejler på nærliggende sø på udkik efter flodheste og flamingoer.

    Rejsen går videre til den store Lake Baringo, et utroligt fugle paradis i Pokot stammens land hvor vi skal sejle og opleve flodheste om natten tæt på lejeren.

    Den sidste oplevelse er i skærende kontrast til Great Rift Valleys søer og frodige bevoksning. Store sletter og savanne områder med masser af vildt liv er daglig dagen sammen med Masaierne. Her vandres i naturen hvor vi ser deres kvæg, hytter og levevis, med alt lige fra skoler, til jagt og badning i varme kilder.

    Slut destinationen er rigtig safari i Masai Mara med overnatning på en luksus Tented camp i store stationære telte med eget badeværelse. På de daglige safaris vil vi opsøge de nogle af de mange løve flokke som findes i Masai Mara inden vi returnere til campen for en sundowner.

    Dag 1: Danmark - Nairobi

    Afrejse med aftenflyet fra Danmark til Kenya og et spændende eventyr ligger forude de næste 12 dage. Der serveres aftensmad og morgenmad ombord på flyet - ankomst næste morgen i Kenya.

    Dag 2: Nairobi - Crater Lake

    Vandring med naturalist
    Ankomst om morgenen i Nairobis Internationale lufthavn. Her modtages vi af vores chaufførguides og danske rejseleder som byder velkommen og herefter starter rejsen til den spændende og mere ukendte del Great Rift Valley, vest for den store Lake Naivasha. Hele området er meget frodigt og fyldt med gamle vulkaner, smukke Yellow Feber Acacia Trees og mange kratersøer som kendetegner hele Naivasha område.

    Ankomst til frokost på crater Lodge hvor vi indkvarteres i store private luksustelte. Efter frokost og der mulighed for afslapning.

    Om eftermiddagen er der vandretur i krateret omkring søen, hvor der lever flere grupper af den smukke Colobus abe samt busk bukke, vandbukke, den smukke genet Cat og Marsh mongoose/Desmerdyr.

    Udenfor krateret, finder man giraffer, Antiloper, gazeller, vortesvin bavianer og de mindre Marekatte aber. Krateret og søen er også kendt for et smukt fugleliv. Denne vandretur er en suveræn mulighed for at gå i den afrikanske bush i fuldstændig sikkerhed.

    Afslutning med "sundowner drinks fra det højeste og smukkeste udsigts punkt af krateret inden vi vender tilbage for aftensmad. 

    Overnatning på Crater Lake lodge. (M) (F) og (A) inkluderet

    Dag 3: Crater Lake - Hells Gate - Sejlads - Crater Lake

    Vandring og bådsafari
    Efter morgenmaden ligger nu et par timers spændende vandretur forude med guide og bevæbnet ranger i den imponerende Hells Gate kløft. Vi vandrer i roligt tempo gennem Hells Gate som er formet af vejr og vind samt vand under regntiden. Det er en storslået oplevelse at gå i den både brede og til tider også meget snævre kløft med et mystisk islæt og snoede gange. Vandreturen slutter med en velfortjent picnic frokost ved Lake Naivasha med tid til afslapning.

    Efter frokost er det tid til eftermiddags bådsafari hvor vi skal på udkik efter nogle af de mange flamingo og flodhesteflokke som findes i området. Vores guide ved hvor flamingoerne er i området, hvad mulighederne er og ved hvilken sø der er bedst for den pågældende periode.

    Efter sejlturen er der mulighed for en lille kort vandretur ad små stier tilbage til Crater Lake Lodge. Vi kan også vælge at køre vejen tilbage. Vandreturen kan dog anbefales, da det er en smuk tur. På Crater Lake Lodge venter sundowner og aftensmad, afslapning og overnatning.

    Overnatning på Crater Lake lodge. (M) (F) og (A) inkluderet

    Dag 4: Crater Lake - Lake Baringo

    Ækvator og Great Rift Valleys store gemte sø
    Efter en dejlig morgenmad på Crater Lake Lodge fortsætter vi nu vores rejse dybere ind i Great Rift Valley.På vejen krydses ækvator hvor vi selvfølgelig stopper for at få et uforglemmeligt minde med hjem i kameraet.

    Vi fortsætter vores rejse videre mod nord til den store smukke Lake Baringo - liggende på grænsen til Kenyas øde nordlige buskland og ørken. Her opleves stor og uberørt natur - vi er i Pokot stammens land. 

    Baringo er hjemsted for et hidtil uset udvalg af fugle og masser af vilde dyr. Selvom du ikke kan støde på alle Baringos 450 fuglearter, vil du sandsynligvis se grippe, ugler, Hammerhoved, storke, næsehornsfugle, og Fiske
    ørne, farverige væverfugle, stære, og Sunbirds.

    Ankomst til sen frokost på Roberts Camp, en dejligt sted under akacie træer, smukt beliggende helt ned til søen i et meget dyrerigt område, hvor vi skal bo de næste 2 dage.

    Om natten kan du opleve spændingen ved at se eller høre flodheste, nogle gange med unger, græssende på plænerne på campens område og vende tilbage til søen om morgen hvor slumrende krokodiller svømmer rundt eller ligger på bredderne. Flodheste er vilde og uforudsigelige dyr og af samme grund er der nattevagter som patruljerer og eskorterer gæster til og fra deres telte og værelser.

    Resten af dagen er til afslapning og fri disposition med vandring i området omkring campen.

    Overnatning på Roberts Camp. (M) (F) og (A) inkluderet

    Dag 5: Lake Baringo

    Bådsejlads på Lake Baringo og sundowner
    I dag skal vi tidligt op og sejle på Lake Baringo for, at udforske området nærmere. Søen rummer et rigt fugleliv, krokodiller og mange flodheste.

    Senere er der frokost og mulighed for vandring med en af de dygtige naturalister i området.  En anden mulighed er at tage på besøg hos Pokot, Tugen & Njemps stammen og se deres måde at leve på. Om aftenen er der Sundowner med udsigt over søen.

    Overnatning på Roberts Camp. (M) (F) og (A) inkluderet

    Dag 6: Lake Baringo - Lake Nakuru

    Safari i Lake Nakuru
    Rejsen går videre tilbage mod syd - næste store sø er Lake Nakuru National Park hvor vi ankommer for vores første klassiske safari.

    I Lake Nakuru mødes man med et fantastisk syn med tusinder af flamingoer - det er den kendte "flamingo sø" som var med i filmen "Out of Africa" om Karen Blixens liv i Kenya. Søen er i store perioder af året hjemsted for flere hundrede-tusinder af lyserøde flamingoer. Det er forekomsten af alger og små krebsdyr som tiltrækker både den lille "lesser flamingo" og den store "Greater flamingo". 

    Pelikanerne tager morgenbad i de første timer efter solopgang, flodørnenes skrig høres fra de gule akacie febertræer nær søen, og de farvestrålende isfugle fisker i de små vandløb. I skovene omkring søen er der chance for at se den sky leopard og væk fra søen, findes åbne savanne områder med bøfler, hyæner, hvide næsehorn, antiloper, vandbukke og løver.

    Midt på dagen gør vi holdt for afslapning og frokost på Lion Hill Lodge, med en lille overraskelse forinden. På lodgen er der mulighed for en svalende dukkert i poolen, inden vores eftermiddags safari.

    Efter frokost kører vi via akacie skoven med de langhårede colobus-aber, bavianer og sorte næsehorn, videre til Menengai krateret for overnatning på Maili Saba Camp som ligger med en fantastisk udsigt over krateret. Værelserne er store telte vel forsynet med gode senge, eget bad og toilet og hver sin private terrasse med udsigt over det store krater. Der er bar, restaurant, swimmingpool og om aftenen bliver olie lamper tændt og giver en god stemning på den rustikke camp.

    Overnatning på Maili Saba Camp. (M) (F) og (A) inkluderet

    Dag 7: Lake Nakuru - Maji Moto Eco Camp

    Vandring med Masaier
    Efter morgenmad på Maili Saba Camp forlader vi det imponerende Menengai krater og rejser yderligere sydpå mod et nyt eventyr. Østafrikas store vider og Kenyas mest farverige folk, Masaierne, venter forude. 

    Vi ankommer til sen frokost på Maji Moto Eco Camp dybt inde i Masai Land mod de store savanneområder i Masai Mara. Her bor vi de næste 2 dage og oplever sand livs glæde og hjertevarme hos disse vidunderlige mennesker med let til latter.

    Maji Moto Eco Camp ligger i bakkerne Loita Hills med en betagende udsigt, som kan tage vejret fra de fleste. Man bare nyder og nyder udsigten over store dal. Det er en camp designet til at være en del af miljøet og det at gå i et med naturen.

    Efter frokost og indkvartering i store kuppeltelte med madrasser, er der en let vandring for nærmere udforskning af området omkring campen. Om aftnen sidder vi ved bålet med udsigt til stjernerne, nyder stilheden og storheden og på dette fantastiske sted.

    Overnatning på Maji Moto Eco Camp. (M) og (F) og (A) inkluderet

    Dag 8: Maji Moto Eco Camp

    Masai kultur, landsbyer og varme kilder
    Din vært hedder Sankale Ole Ntutu og er Masai stammemedlem af Purko klanen. Han er født i den lokale landsby og har en passion og viden om Masai kultur, flora og dyreliv, der vil forbløffe dig.

    Bor du på Maji Moto Camp vil du blive en del af hans dag og gennem ham og hans hold, møder du de lokale masaier, oplever deres livsstil, deres kultur samt hvor smilende disse mennesker er, med let til latter.

    Alle her taler et perfekt engelsk hvilket giver dig et unikt indblik i deres hverdag. Masaierne har en stor respekt for miljøet og de dyr de deler den med.

    Sankale arrangere at gå på sletterne med hyrderne og deres kvæg, vandreture i søgen efter spor og savannes dyr, skolebesøg, læring og deltagelse i Masai traditioner eller kørsel på Mountain Bike mellem de små landsbyer, alt sammen med guider fra hans hold.

    Efter dagens oplevelser kan du inden solnedgang slappe i de naturlige varme kilder tæt på Campen og med olie lamper går vi med vores guider tilbage til Campen for aftensmad og ægte hygge omkring lejrbålet med Masaiernes historier under den afrikanske stjernehimmel.

    På Maji Moto camp er der solceller til at oplade dit kameras batterier, toilet og bad med solopvarmet samt koldt vand. Der ingen computere, mobiltelefoner, fladskærme eller generatorer. Campen er herfor et godt valg for familier med børn som ønsker at opleve en anden del af livet hvor man oplever sammen, lytter og nyder den betagende udsigt og stjernehimmelen.

    Efter din tid på Maji Moto Eco Camp, vil du stå tilbage med en oplevelse for livet - en perfekt optakt til safari i Masai Mara.

    Overnatning på Maji Moto Eco Camp. (M) (F) og (A) inkluderet 

    Dag 9: Maji Moto - Masai Mara National Park

    Gepardens land - Masai Mara
    Efter en stor kulturel oplevelse er det tid til at sige farvel til Sankale og hans Masaier og begive os videre. Vi fortætter nu yderligere 100 km mod sydvest og set ud fra safari øjne og dyre oplevelser afslutter vi med rejsens højdepunkt. Vi begiver os ind i Masai Mara National Park, med savannens enorme græssletter og alt hvad Afrika kan byde på af vildtliv. Masai Mara er de store kattes land. Her ses bl.a. mange geparder og løveflokkene trives godt i savanne landet.

    Vi er fremme til frokost på vores camp, Mara Tented Camp, en første klasses "Tented lodge" hvor vi bliver indlogeret i møblerede luksustelte med eget brusebad og toilet, de næste 2 dage.

    Mara Tented Camp ligger ved Muliban floden i Talek området i det nordlige Masai Mara blandt naturskønne bakker og store savanne -områder. Området er altid dyrerigt og blandt Kenyas allerbedste safari destinationer. Efter frokost er det tid til det første "Game Drive" med kørsel i Masai Mara på udkik efter savannes vildt og de mange store kattedyr som holder til her. Efter en oplevelsesrig safari vender vi tilbage til sundowner, aftensmad og lejrbål.

    Overnatning på Mara Tented Camp. (M) (F) og (A) inkluderet

    Dag 10: Masai Mara National Park

    På safari efter løver med afsluttende aften Sundowner
    Så snart det begynder at lysne, dvs. 06:30 om morgenen, forlader vi lejeren og begiver os med safari køretøj ud på savannen, medens solen står op. Forinden har vi fået lidt kaffe, te og kiks.

    Med vores guide søger vi efter en af de mange løveflokke i Masai Mara i håb om at finde dem jage eller ved et bytte, som er nedlagt om natten. Det er spændende at opleve løverne i flok og deres sande natur. Vi vil naturligvis også se mange af den andre dyr lever i Masai Mara.

    Efter safarien returnerer vi til campen for en brunch og en afslappende pause. Senere serveres der frokost før eftermiddagens safari.

    På Masai Sprog betyder Masai Mara det plettede sted. Stedet er savannen - pletterne er akacie træerne, som er spredt ud over de store sletter i det klassiske billede med "træet på savannen". I Masai Mara er muligheden for The big Five (elefant, bøffel, løve, næsehorn og leopard) absolut de bedste.

    Andre dyrearter på savannen er geparder, giraffer, gnuer, strudse, zebraer, næsehorn, leopard, forskellige antilopearter som Topi og Eland samt flere hundrede fuglearter hvor grippe, ørne og den særprægede sekretær fugl er på jagt efter slanger. 

    Omkring 15:30 starter vores eftermiddags safari hvor vi igen kører ud og leder efter kattedyr og Masai Maras vildt. Vi slutter af med Sundowner inden vi returnerer for aftensmad og bål under stjernerne på campen.

    Overnatning på Mara Tented Camp. (M) (F) og (A) inkluderet

    I Masai Mara er der også mulighed for tilvalg ballon safari.

    Dag 11: Masai Mara National Park - Nairobi

    Efter en sidste morgensafari og morgenmad går turen tilbage til Nairobi. Her er der mulighed for et besøg på Karen blixens farm samt frokost på Karen Coffee garden inden afrejsen mod Danmark. Sidst på eftermiddagen køres til Nairobis Internationale lufthavn for nat flyet til Europa og Danmark.  

    Dag 12: Nairobi - Danmark

    Ankomst i lufthavn i Europa og videre til Danmark - slut på en oplevelsesrig rejse.



    M= Morgenmad, F= Frokost, A= Aftensmad

     

     

    Priser fra
    Pris pr. person i delt dbb. værelse 23.800,-
    Tillæg for eneværelse 1.700,-

    Varighed 12 dage

    Pris info
    Prisen med forbehold for stigende / faldende dollar kurser samt ikke kendte stigende afgifter som er uden for vores kontrol.

    Arrangementet inkluderer
    * Dansk rejseleder
    * International flyforbindelse til/fra Nairobi
    * Safari tour Vans med god plads og engelsk talende chaufførguide.
    * Garanteret vindues plads til alle i køretøjet med pop-up tag for udkik til dyr
    * Alle ophold og overnatninger
    * Helpension under hele rejsen
    * Alle transporter til og fra områder, parker og overnatnings steder
    * Alle game drives (safari i bilerne) i Nationalparkerne
    * Alle vandringer og sejlads
    * 24 timers radio service
    * Brændstof og alle afgifter
    * Alle park entreer
    * Alle vej afgifter
    * Gratis vand på flaske under hele safarien
    * Bidrag til Rejsegarantifond.
    * Rejsedækning

    Inkluderer ikke
    * Visa og vacciner
    * Rejseforsikring og afbestillings forsikring
    * Egne drikkevarer (Bar)

    Ekstra udflugter
    * Besøg på Karen Blixens Farm ca. 20 USD
    (kan bestilles og betales på stedet)
    * Frokost på Karen Coffee garden ca. 20 USD
    (kan bestilles og betales på stedet)
    * Let vandresafari fra i Masai Mara ca. 25 USD
    (kan bestilles og betales på stedet)
    * Besøg i Masai landsby i Masai Mara ca. 25 USD
    (kan bestilles og betales på stedet)

    Ballon safari i Masai Mara ca. 2.500 kr. pr. person


    Drikkepengesafari chauffører
    De lokale guider og chaufførers aflønninger er baseret på, at kunderne betaler drikkepenge, når arrangementet er slut. Man skal derfor regne med at skulle betale drikkepenge, som gives den sidste dag. En safari chaufførguide får USD 15-20 pr dag i alt. Dvs.: ved f.eks. 4 personer i et køretøj er det ca. 4-5 USD pr. person pr. dag. 

     

    Skjul lang beskrivelse og priser

Hvorfor vælge DANexplore?

  • Erfaring

    Vi har mere end 20 års erfaring i at tilrettelægge rejser for enkeltpersoner og grupper.

  • Gode priser

    Hos os får du veltilrettelagte rejser til yderst fornuftige og konkurrencedygtige priser.

  • Tryghed

    Rejs trygt med os! Vi er et økonomisk solidt rejsebureau og har opnået den såkaldte A-rating.

  • Hjælp på rejsen

    Under rejsen står vi til din disposition 24 timer i døgnet, året rundt.

betalingskort

DANexplore · Erik Menveds Plads 2 · 8900 Randers · Tlf +45 86 40 88 44 · Fax +45 8681 6633 · E-mail: info@danexplore.dk

SITEMAP | SEND TIL EN VEN | COPYRIGHT DANexplore ApS 2008-2011 | REJSEGARANTIFONDEN REG. NR.: 288

Billig Kør-selv, Individueller rejser, Rundrejser, Safari, Autocamper, Trekking, skirejser og Golfrejser.

DANexplore giver dig billige og kvalitets rejser. En billig rejse er lig med flere oplevelser for pengene, og DANexplore er din garanti for billige rejser med høj kvalitet. Hos os bestiller du rejsen telefonisk ved en af vores rejseonsulenter. Vi har billige rejser til USA, Canada, Kenya, Tanzania, Zanzibar, Thailand, Bali, Austrailen og New Zealand. Vælg mellem Kør-selv, Individuelle rejser, Rundrejser, Safari, Autocamper, Trekking, Skirejser og Golfrejser.