Mere end 30 års erfaring    |    Konkurrencedygtige priser    |    Tryghed    |    Hjælp på rejsen - døgnet rundt                   +45 86 40 88 44

Vaccinationer til rejsen

Når du rejser ud i verden, er det vigtigt, at du har taget de rette forholdsregler omkring vaccinationer. Vi er eksperter i at lave rejser, men vi er ikke tropemedicinere. Derfor har vi indgået et samarbejde med Sikkervaccination. Det betyder blandt andet, at anbefalingerne her på siden er udarbejdet af ansatte hos Sikkervaccination. Det er din garanti for, at de er opdaterede og følger gældende anbefalinger.

Spar 10 % på dine vaccinationer hos apoteket
Apoteker rundt omkring i landet tilbyder professionel vaccination og vejledning fra uddannede og certificerede vaccinatører. Rejsende med DANexplore får 10 % rabat på vacciner booket gennem Sikkervaccination. På sikkervaccination.dk kan du læse om de forskellige vaccinationer og booke tid. Vær opmærksom på, at du skal huske at oplyse, at du er kunde hos os.

Nedenfor kan du finde vaccinationsanbefalinger til de destinationer, vi sælger rejser til. Er en af vores destinationer ikke på listen, skyldes det sandsynligvis, at vaccination ikke er nødvendig. Vi anbefaler dog, at du spørger apoteket til råds.

Vælg din destination på listen herunder:

Kenya

Før rejsen går til Kenya anbefales det, at man får styr på sine vacciner. De anbefalede vacciner kan variere fra rejse til rejse, da anbefalingerne blandt andet afhænger af rejsens længde og gøremål. Man bør få lagt sit vaccinationsprogram senest en måned før afrejse, da nogle vacciner skal gives mere end en gang for at give fuld beskyttelse. Her ses en oversigt:

Kenya

Hebatitis B
1 – 4 uger: Anbefales til rejser med risikoadfærd såsom ubeskyttet seksuel kontakt med en smittet person eller kontakt med blod, som er kontamineret med virusset – f.eks. under hospitalsophold og tatovering.

Tyfus
1 – 4 uger: Anbefales hvis man skal  leve under ringe sanitære forhold eller spise fra køkkener med dårlig hygiejne, såsom gadekøkkener.
1 – 6 måneder: Anbefales hvis man skal  leve under ringe sanitære forhold eller spise fra køkkener med dårlig hygiejne, såsom gadekøkkener.

Rabies
Mere end 6 måneder: Anbefales hvis man kan risikere at komme i nærkontakt med de lokale hunde, da smitten primært sker via bid, krads og slik på ikke-intakt hud af en hund, der selv er smittet.

Tuberkulose
Mere end 6 måneder: Primært kun aktuel for rejsende, der stammer fra Kenya, og som rejser hjem for at besøge og bo hos lokal familie og venner.

Malariaanbefalinger
Året rundt er der højrisiko for smitte med malaria i Kenya. Risikoen er dog normal lav i blandt andet hovedstaden Nairobi. Det anbefales, at man gennemgår sin rute med en uddannet vejleder på apoteket for at undersøge, om det er nødvendigt at tage forebyggende malariatabletter eller ej. Alle bør anvende myggeprofylakse i form af myggenet og –spray på rejsen.

Krav om gul feber-vaccination
Man skal være særligt opmærksom, hvis man kommer rejsende direkte fra et land med risiko for gul feber, da det så er et krav, at man er vaccineret mod gul feber for at få indrejsetilladelse. Vaccinen bør gives mindst 10 dage før afrejse, da det varer cirka 10 dage, før den har optimal beskyttende effekt. Herefter er man beskyttet i 10 år.

Tanzania

Inden rejsen går til Tanzania, bør man være vaccineret. Det afhænger af rejsens varighed og hygiejniske vilkår, hvilke sygdomme, man bør være vaccineret mod. Man bør få lagt sit vaccinationsprogram senest en måned før afrejse, da nogle vacciner skal gives mere end en gang for at give fuld beskyttelse. Her er en oversigt:

Tanzania

Hepatitis B
1 – 4 uger: Tilrådes rejsende med risikoadfærd i form af ubeskyttet seksuel kontakt med en smittet person eller kontakt med blod, der er forurenet med virusset, hvilket kan ske under hospitalsindlæggelser, tatovering og piercing.

Tyfus
1 – 4 uger: Anbefales hvis man skal  leve under ringe sanitære forhold eller spise fra køkkener med dårlig hygiejne, såsom gadekøkkener.
1 – 6 måneder: Anbefales hvis man skal  leve under ringe sanitære forhold eller spise fra køkkener med dårlig hygiejne, såsom gadekøkkener.

Rabies
Over 6 måneder: Anbefales hvis man ofte kan risikere at komme i nærkontakt med lokale hunde, da smitten oftest sker via bid, krads og slik på ikke-intakt hud af en hund, der selv er smittet.

Tuberkulose
Over 6 måneder: Primært kun aktuel for rejsende, der stammer fra Tanzania, og som rejser hjem for at besøge lokale.

Malariaanbefalinger
Hele året rundt er der høj risiko for smitte med malaria i Tanzania, hvorfor det anbefales at tage forebyggende malariatabletter for at beskytte sig. Samtidig tilrådes man også at anvende myggenet og –spray for at mindske risikoen for myggestik og dermed smitte. På apoteket kan man få hjælp og vejledning til de malariatabletter, der passer bedst til ens rejse.

Krav om gul feber-vaccination
Det er et krav fra regeringens side af, at alle rejsende, der enten kommer rejsende direkte fra et land med risiko for gul feber eller har opholdt sig i en lufthavn i et land med risiko for gul feber i mere end 12 timer, skal kunne fremvise gyldig dokumentation for gul feber-vaccinen for at få indrejsetilladelse. Vaccinen skal helst gives mindst 10 dage før afrejse, da det varer cirka 10 dage, før vaccinen har opnået fuldt beskyttende effekt. Herefter er man beskyttet de næste 10 år.

Zanzibar

Når man rejser til øgruppen Zanzibar anbefales det, at man er vaccineret. Her ses en oversigt over de forskellige vaccinationer, som anbefales. Det ses, at anbefalingerne blandt andet afhænger af rejsens længde og hygiejniske vilkår under rejsen. Man bør få lagt sit vaccinationsprogram senest en måned før afrejse, da nogle vacciner skal gives mere end en gang for at give fuld beskyttelse.

Zanzibar

Hebatitis B
1 – 4 uger: Anbefales til rejsende med risikoadfærd på rejsen som ubeskyttet seksuel kontakt med en smittet person eller kontakt med blod, der er kontamineret med virusset f.eks. under hospitalsophold, tatovering og piercing.

Tyfus
1 – 4 uger: Anbefales hvis man skal  leve under ringe sanitære forhold eller spise fra køkkener med dårlig hygiejne såsom gadekøkkener.
1 – 6 måneder: Anbefales hvis man skal  leve under ringe sanitære forhold eller spise fra køkkener med dårlig hygiejne såsom gadekøkkener.

Rabies
Mere end 6 måneder: Tilrådes rejsende, der ofte kan risikere at komme i nærkontakt med landets hunde, da smitten oftest sker vi krads, bid og slik på ikke-intakt hud af en syg hund.

Tuberkulose
Mere end 6 måneder: Oftest kun aktuel for rejsende, der stammer fra Zanzibar og nu rejser hjem for at besøge lokalbekendte.

Malariaanbefalinger
Der er risiko for smitte med malaria hele året rundt på Zanzibar, hvorfor man bør tage forebyggende malariatabletter. På apoteket kan man få råd og vejledning angående de forskellige malariatabletter, og hvilke der passer bedst til ens rejse. Udover tabletterne anbefales det også, at man anvender myggenet og –spray for at mindske mængden af myggestik.

Krav om gul feber-vaccination
Hvis man enten kommer rejsende direkte fra et land med risiko for gul feber, eller har opholdt sig i en lufthavn i et land med risiko for gul feber i mere end 12 timer, skal man kunne fremvise et gældende bevis for gul feber-vaccination for at få indrejsetilladelse. Da vaccinen varer omkring 10 dage for at opnå sin beskyttende effekt, bør man vaccineres senest 10 dage inden afrejse, hvorefter den beskytter de næste 10 år.

Sydafrika

Et af rejseforberedelserne til Sydafrika er vaccination. Man bør få lagt sit vaccinationsprogram senest en måned før afrejse, da nogle vacciner skal gives mere end en gang for at give fuld beskyttelse. De anbefalede vacciner afhænger blandt andet af den pågældende rejses længde, destinationer i Sydafrika og hygiejniske rejsevilkår.

Sydafrika

Hebatitis B
1 – 4 uger: Tilrådes rejsende med risikoadfærd på rejsen som ubeskyttet seksuel kontakt med en smittet person eller kontakt med blod, der er forurenet med virusset, hvilket kan ske under hospitalsophold, tatovering og piercing.

Tyfus
1 – 4 uger: Anbefales hvis man skal  leve under ringe sanitære forhold eller spise fra køkkener med dårlig hygiejne, såsom gadekøkkener.
1 – 6 måneder: Anbefales hvis man skal  leve under ringe sanitære forhold eller spise fra køkkener med dårlig hygiejne, såsom gadekøkkener.

Rabies
Mere end 6 måneder: Anbefales rejsende, der ofte kan risikere at komme i tæt kontakt med de lokale hunde, fordi smitten oftest sker via bid, krads og slik på ikke-intakt hud af en syg hund.

Tuberkulose
Mere end 6 måneder: Er primært tiltænkt rejsende, der stammer fra Sydafrika, og som nu rejser hjem for at besøge og bo hos lokale venner og familie.

Malariaanbefalinger
I Sydafrika er der risiko for malariasmitte i dele af landet. Det gælder for lavtliggende områder i Mpumalanga-provinsen, inkl. Kruger, Limpopo-provinsen og KwaZulu-Natal i den nordøstlige del af landet. Smitten er tilstede hele året rundt, men højest fra oktober til og med maj. Det tilrådes at gennemgå sin rute med en professionel vaccinatør på apoteket for at undersøge, om det er nødvendigt med forebyggende malariatabletter. Alle anbefales at anvende myggespray og –net på sin rejse for at mindske mængden af myggestik.

Krav om gul feber-vaccination
Det kræves af de rejsende, som enten kommer rejsende direkte fra et land med risiko for gul feber eller har opholdt sig i en lufthavn i et land med risiko for gul feber i mere end 12 timer, at de kan fremvise et gyldigt bevis for gul feber-vaccination for at få indrejsetilladelse. Selve vaccinen bør gives mindst 10 dage før afrejse, fordi det varer omkring dette tidsrum, før den har opnået sin optimale beskyttende effekt. Herefter er den beskyttende effekt tilstede i 10 år.

Bali/Indonesien

De anbefalede vacciner kan veksle fra rejse til rejse, da de afhænger af rejsens varighed, hygiejnestandarder og adfærd på rejsen. Her ses en oversigt over anbefalede vacciner. Man skal være opmærksom på, at  vaccinationsprogrammet bør planlægges senest en måned før afrejse, da nogle af vaccinerne skal gives mere end en gang for at virke maksimalt beskyttende.

Bali_indonesien

Hepatitis B
1 – 4 uger: Anbefales ved rejser med risikoadfærd f.eks. ubeskyttet seksuel kontakt med en smittet person eller kontakt med blod, der er forurenet med virusset. Det kan ske under hospitalsophold, piercing og tatovering.

Tyfus
1 – 4 uger: Anbefales hvis man skal  leve under ringe sanitære forhold eller spise fra køkkener med dårlig hygiejne, såsom gadekøkkener.
1 – 6 måneder: Anbefales hvis man skal  leve under ringe sanitære forhold eller spise fra køkkener med dårlig hygiejne, såsom gadekøkkener.

Japansk hjernebetændelse
1 – 4 uger: Anbefales til rejsende, der skal opholde sig meget i områder med mange myg som f.eks. ”ude på landet”.

Rabies
Mere end 6 måneder: Anbefales hvis man ofte risikerer at komme i kontakt med de lokale hunde, da smitten oftest sker via bid, krads og slik på ikke-intakt hud som sår og rifter af en syg hund.

Tuberkulose
Mere end 6 måneder: Primært kun relevant for rejsende, der stammer fra Indonesien, og som rejser hjem for at være sammen med lokale venner og familie.

Malariaanbefalinger
Der er højrisiko for malariasmitte hele året i Indonesien. På Bali er der dog ingen risiko, ligesom der normalt heller ikke er smitterisiko i storbyerne. På grund af den varierende smitterisiko anbefales det, at man får gennemgået sin rejse af en professionel vaccinatør på apoteket for at sikre sig, om det er nødvendigt eller ej at tage forebyggende malariatabletter. For at mindske mængden af myggestik og dermed også smitte bør alle anvende myggenet og –spray på rejsen.

Krav om gul feber-vaccination
De rejsende, der kommer rejsende direkte til Indonesien fra et land med risiko for gul feber, skal kunne fremvise gyldig dokumentation for gul feber-vaccination for at få indrejsetilladelse. Hvad angår vaccinen anbefales det, at den gives mindst 10 dage inden afrejse, fordi det varer omkring disse antal dage, før den virker beskyttende. Herefter er man beskyttet de næste 10 år.

Thailand

Før rejsen går til farverige Thailand anbefales det at blive vaccineret. De anbefalede vacciner afhænger f.eks. af rejsens varighed, og om man skal befinde sig i de turistede områder eller ej. Da nogle vacciner skal gives over flere omgange for at være optimalt beskyttende, bør man få lagt sit vaccinationsprogram senest en måned før afrejse. Her er en oversigt:

Thailand

Hepatitis B
1 – 4 uger: Anbefales ved rejser med risikoadfærd som ubeskyttet seksuel kontakt med en smittet person eller kontakt med blod, der er forurenet med virusset. Det kan ske ved hospitalsophold, piercing og tatovering.

Tyfus
1 – 4 uger: Anbefales hvis man skal  leve under ringe sanitære forhold eller spise fra køkkener med dårlig hygiejne, såsom gadekøkkener.
1 – 6 måneder: Anbefales hvis man skal  leve under ringe sanitære forhold eller spise fra køkkener med dårlig hygiejne, såsom gadekøkkener.

Japansk hjernebetændelse
1 – 4 uger: Fra maj til og med oktober er der smitterisiko, hvorfor vaccinen tilrådes, hvis man befinder sig i Thailand i denne periode og samtidig er meget i områder med mange myg som f.eks. på landet og i skove.

Rabies
1 – 6 måneder: Bør overvejes, hvis man ofte risikerer at komme i nærkontakt med de thailandske hunde, da smitten primært sker via bid, krads og slik på ikke-intakt hud af en smittet hund.
Mere end 6 måneder: Bør overvejes, hvis man ofte risikerer at komme i nærkontakt med de thailandske hunde, da smitten primært sker via bid, krads og slik på ikke-intakt hud af en smittet hund.

Tuberkulose
Mere end 6 måneder: Primært kun relevant for rejsende, der rejser hjem til deres oprindelsesland her Thailand for at besøge lokale.

Malariaanbefalinger
I dele af Thailand er der året rundt risiko for malariasmitte. Det gælder for landområderne nær grænserne til Burma, Laos og Cambodja. Normalt ses der ikke smitterisiko i storbyerne og i de turistede områder som f.eks. Bangkok, Chiang Mai, Pattaya, Phuket og Koh Samui. På grund af den varierende smitterisiko anbefales det, at man gennemgår sin rute med en professionel vaccinatør på apoteket for at undersøge, om det er nødvendigt med forebyggende malariatabletter. Myggestiksprofylakse i form af myggenet og –spray bør anvendes af alle.

Krav om gul feber-vaccination
Man skal være særligt opmærksom, hvis man enten kommer rejsende direkte til Thailand fra et land med risiko for gul feber eller har opholdt sig i en lufthavn i et land med risiko for gul feber i mere end 12 timer, da det så er et krav, at man kan fremvise gyldig bevis for gul feber-vaccination for at få indrejsetilladelse. Vaccinen bør gives senest 10 dage før afrejse for at kunne nå at opnå sin beskyttende effekt. Herefter giver den en beskyttelse på 10 år.

Japan

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at blive vaccineret, hvis man rejser til Japan. Det kommer f.eks. meget an på rejsens længde og adfærd på rejsen. Da nogle vacciner skal gives flere gange, bør man få lagt sit vaccinationsprogram senest en måned før afrejse. Her ses en oversigt over anbefalingerne:

Japan

Hebatitis B
1 – 4 uger: Anbefales til rejser med risikoadfærd i form af ubeskyttet seksuel kontakt med en smittet person eller kontakt med blod, der er forurenet med virusset, hvilket kan ske und tatovering, piercing og hospitalsophold.

Japansk hjernebetændelse
1 – 4 uger: Anbefales hvis man er i Japan i smitteperioden fra juli til og med oktober og samtidig befinder sig meget i områder med mange myg, f.eks. ude på landet.

Læs mere om de forskellige vaccinationer og book tid: Sikkervaccination.dk

Ved spørgsmål vedrørende vaccinationer henviser vi til Sikkervaccination.

Jens Lind
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt Jens Lind på telefon eller e-mail
Dir. 87 12 49 21
E-mail: jl@danexplore.dk

Send rejseforespørgsel

For at kunne hjælpe bedst muligt, bedes du udfylde alle felter.