Mere end 30 års erfaring    |    Konkurrencedygtige priser    |    Tryghed    |    Hjælp på rejsen - døgnet rundt                   +45 86 40 88 44

Påskeferie i New Zealand

Slå campingbordet op, og spis påskefrokost med udsigt til gletsjere, sneklædte bjergtoppe og hvaler der boltrer sig i havet.

Hent din Maui camper i Christchurch og glæd dig til 14 dage, hvor du selv bestemmer rute og tempo. Christchurch ligger på Sydøen, og du kan vælge at bruge dagene på at opleve Sydøens højdepunkter, eller du kan sætte kurs mod Nordøen. Valget er dit.

Ønsker du forslag til rejsen, skræddersyer vi gerne et rejseforslag til dig.

Pris pr. person ved fire voksne:

Fra kr. 12.735,-*

Prisen er inklusiv fly og 14 dages leje af en Maui Ultima camper med Inclusive Pack (se nedenfor).

Ønsker du ekstra god tid til at udforske begge øer kan du tilkøbe en uges ekstra camperleje for kun kr. 2.470,- pr. person.

Pris pr. person ved to voksne:

Fra kr. 17.725,-*

Prisen er inklusiv fly og 14 dages af en Maui Beach camper med Inclusive Pack (se nedenfor).

Her har du også mulighed for at forlænge rejsen med en uge. Prisen for en uges ekstra camperleje er kr. 4.850,- pr. person.

*Priserne gælder t.o.m. 14. september og er baseret på udrejse i marts, hvor det er sensommer/efterår i New Zealand. Vi tager forbehold for udsolgte fly og campere.

Inclusive Pack

Pakken indeholder:

  • Lovpligtig ansvarsforsikring med selvrisiko på AUD$ 0
  • Køkkenudstyr
  • Sengetøj (dyne og pude), linned og håndklæder
  • Fri kilometer
  • 24 timers nødtelefon
  • Kort og rejseinformation
  • Babysæder
  • Campingbord og stole
  • Wifi (1GB Data)
  • LIKE A LOCAL TABLET – Interaktiv tablet med indbygget GPS-funktion, nyttige lokaltjenester, vejledende videoer, online portal til campingpladser og udflugter samt en direkte nødlinje til udlejer.
  • Gratis overnatning – Ved bestilling af rejse hos DANexplore følger et gratis årsmedlemskab af Lokal Stays, som gør det muligt at campere kvit og frit hos lokale vinbønder, farmere og i private frugtplantager – faktisk får du adgang til mere end 100 udvalgte steder, fordelt rundt på hele New Zealand.

Bestil eller hør mere

Ønsker du at høre nærmere om rejsen, er du meget velkommen til at kontakte os ved at sende en rejseforespørgsel nedenfor eller ved at ringe til os på tlf.  86 40 88 44. Det er naturligvis både gratis og uforpligtende. Vil du gerne vide mere om New Zealand, kan du læse med herunder eller trykke her, hvor vi har samlet alt, der er værd at vide om New Zealand.

Det kan du opleve på New Zealand i Påsken

Det er ikke til at forstå, at New Zealand ligger på den anden side af jorden. For landet virker på den ene side meget europæisk og vestligt. Men på den anden side byder New Zealand på naturoplevelser i verdensklasse, der er hele den lange rejse værd!

I New Zealand kan du opleve varme kilder, gejsere og aktive vulkaner. Andre steder kan du opleve gletsjere og regnskove side om side, sneklædte bjerge og gyldne strande. For ikke at tale om mægtige fjorde, fantastiske vinområder og hyggelige byer. Også dyrelivet er varieret, og så er New Zealand et sandt mekka for adrenalinjunkies.

På Sydøen vil du se barsk natur, hvor vejret har sat sine aftryk i landskabet. Blandt andet kan du se “Pancake Rocks”, som har fået tilnavnet fordi de store klipper ligner store stabler af pandekager. Disse sten er blevet formet fra naturen side, og kan ses på Sydøens vestkyst.

Oplevelser på Sydøen

Ned af den rå vestkyst på Sydøen kommer du til Franz Josef Glacier, der ligger i Westland National Park. Ingen andre steder omkring disse breddegrader strækker gletsjer sig så tæt på havet som her. Denne gletsjer er en af verdens mest dynamiske gletsjere, og på nogle dage kan gletsjeren flytte sig op mod fem meter. Det er over 10 gange hurtigere end gletsjere for eksempel i De Schweiziske Alper. Den klare is sørger for, at du kan få nogle helt unikke oplevelser på Frans Josef Glacier. Det er som at være i en helt anden verden. Du træder ind i en verden af tårne af is, knækkede istapper, tunneller og hvad der ligner frosne bølger. Selv om isen kan synes tynd nogle steder, så er den op mod 150 meter tyk. En vandretur gennem gletsjerne er en unik mulighed for at opleve de scenerier, der ellers er forbeholdt mere ekstreme bjergbestigere.

Ekstremernes by finder du også på Sydøen, nærmere bestemt Queenstown. Her kan du overskride dine grænser med bungy jump i op til 134 meters højde. AJ Hacket opfandt Bungy hoppet, da han som den første sprang ud fra Kawarau Bridge ved Queenstown. Ønsker du at tage springet fra de store højder, er der flere muligheder for det i og omkring Queenstown. Når du har taget springet kan du fejre det i Queenslands gader, der byder på masser af hyggelige barer og gode restauranter.

Der findes selvfølgelig også et par storbyer rundt i New Zealand, så hvis du vil shoppe, er der rig mulighed for det i de hyggelige byer. Hovedstaden på New Zealand er Wellington og det primære sprog er engelsk, det er derfor let at kommunikere med befolkningen. Indbyggertallet på New Zealand er 4,28 millioner, så der er store muligheder for at få hjælp fra den venlige befolkning. I byerne kan du leje cykler og udforske byernes mange gader, eller du kan cykle lidt udenfor byen og opleve det smukke landskab på egen hånd.

Oplevelser på Nordøen

På Nordøen finder du Cape Reinga, som er det nordligste punkt i New Zealand. Dette er stedet hvor Stillehavet og det Tasmanske hav mødes. Du vil opleve en spektakulær panoramaudsigt fra Cape Reinga. Efter dette fantastiske syn, kan du fx tage på ninety-mile-beach, hvor du kan surfe på sandklitterne.

Et must i New Zealand er at se hvalerne og delfinerne i Kaikoura. Havbunden omkring Kaikoura halvøen er meget speciel. Kaskelotterne kommer hertil hvert år for at spise de millioner af krebs og plankton, som havstrømmen fører til bugten. Hvis ikke man lider af søsyge, er dette en unik mulighed for at opleve disse store væsner i bugtens bølger.

Maorierne er den oprindelige befolkning på New Zealand. Når du besøger New Zealand, vil du med sikkerhed støde på maorierne og deres flotte værker, der består af udskæringer i træ og ben. En gang om året afholdes der en festival på New Zealand til ære for maorierne.

 Maui Ultima

Maui Beach

Iben Thriege
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt Iben Thriege på telefon eller e-mail
Dir. 87 12 49 20
E-mail: ith@danexplore.dk

Send rejseforespørgsel

For at kunne hjælpe bedst muligt, bedes du udfylde alle felter.