Generelle Betingelser
Læs de generelle betingelserne grundigt før bestilling af din
rejse. Det er første skridt mod en vellykket ferie.
Rejsegarantifonden:
DANexplore er tilsluttet rejsegarantifonden - reg. nr. 288. Alle
pakkerejser er omfattet af Rejsegarantifonden.
Teknisk arrangør:
DANSKI ApS - CVR: 89 99 87 19 - Rejsegarantifonden nr.: 288
Bestilling:
Bestilling skal ske til DANexplore og er bindende for såvel kunde
som DANexplore, når depositum er betalt, og når betalingen er sket
rettidigt. Ved betaling af depositum bekræfter kunden samtidig at
have accepteret de vilkår/bestemmelser, der fremgår af
ordrebekræftelsen samt af DANexplores generelle betingelser. HUSK
ved bestilling at oplyse de rejsendes navne nøjagtigt som angivet i
passet.
Betaling:
Depositum: Depositum opkræves ved fremsendelse af
ordrebekræftelse. Såfremt depositum ikke betales inden for den
angivne frist, bortfalder tilbuddet.
Restbetaling: Restbetaling forfalder senest 6 uger før afrejse.
Hvis bestilling sker mindre end 6 uger før afrejsen skal det fulde
beløb betales senest ved fremsendelse af ordrebekræftelse. Såfremt
fristen for restbetaling ikke overholdes bortfalder aftalen, og det
allerede indbetalte depositum er tabt.
Rejsedokumenter:
Billetter og øvrige rejsedokumenter: Billetter og øvrige
rejsedokumenter vil blive fremsendt efter restbetaling er modtaget.
Såfremt de ikke er modtaget senest 10 dage før afrejse skal der
tages kontakt til DANexplore.
Skatter og afgifter:
En del skatter og afgifter opkræves i forbindelse med
billetudstedelsen og er inkluderet i billetprisen. Dog kan der være
lokale skatter såsom afrejseskatter og enkelte nationalpark
afgifter der ikke kan inkluderes i prisen og derfor betales
lokalt.
Forsikringer :
Afbestilling ved akut sygdom: DANexplore anbefaler, at der sammen
med bestilling af rejsen tegnes en sygdomsafbestillingsforsikring,
der dækker afbestillingsomkostningerne i henhold til Goudas
betingelser, som kan ses på
www.gouda.dk.
Afbestillingsforsikringen kan tegnes gennem DANexplore.
Afbestillingsforsikringen kan kun tegnes i forbindelse med
bestilling af rejsen og kan ikke efterfølgende opsiges eller
refunderes.
Rejse - og ulykkesforsikring:
Den rejsende er selv ansvarlig for at afholde omkostninger ved
sygdom, hospitalsindlæggelse m.m. på rejsen. Vi anbefaler derfor
altid at tegne en rejseforsikring. Se
www.gouda.dk. Rejseforsikring kan tegnes
gennem DANexplore. Vær opmærksom på de nye regler vedrørende det
gule sygesikringskort. Læs mere
her!
Særlige ønsker på rejsen:
DANexplore kan altid forespørge på særlige ønsker både i forhold
til sædereservation på fly såvel som specifikke ønsker til
hoteller. Disse ønsker er aldrig garanteret, medmindre det fremgår
særskilt af fakturaen.
Kundens ansvar:
Kunden er forpligtet til:
• At sørge for gyldigt pas med gyldighed i minimum 6 mdr. efter
hjemkomst. Husk også børn og babyer mange steder skal have eget pas
- tjek reglerne på
www.politi.dk
• At søge visum. Vær opmærksom på at: DANexplores oplysninger
gælder for rejsende
med dansk pas. Har den
rejsende dobbelt statsborgerskab eller udenlandsk pas, er det den
rejsendes ansvar selv at søge oplysning hos egen ambassade om
hvilke formaliteter, der er nødvendige for gennemførsel af rejsen.
Se mere om hvor du kan finde en ambassade på
www.um.dk
• At sørge for nødvendige vaccinationer - information kan bl.a.
søges på
www.ssi.dk
• At kontrollere at for-, mellem- og efternavne i billetter, pas
og andre rejsedokumenter stemmer overens. Husk at ALLE navne skal
oplyses som de står i passet ved bestilling.
• DANexplore påtager sig ikke ansvar for de udgifter og
konsekvenser ukorrekte oplysninger kan medføre. Hvis en
navneændring er mulig, kan det kun ske mod gebyr på kr. 500 samt
gebyr til luftfartselskabet.
• At søge oplysninger om mulige ændrede hjemrejsetidspunkter ved
ALTID at kontakte flyselskabet senest 72 timer før hjemrejsen eller
den videre rejse. Tiderne kan ydermere tjekkes på
www.checkmytrip.com
• At møde op i lufthavnen i god tid. I Kastrup er dette 2 timer
før afrejse, men tjek altid den aktuelle situation på
www.cph.dk
Vigtig information ved rejse til/via USA:
Fra den 13. Januar 2009 blev der stillet skærpede krav til
rejsende til USA under Visa Waver programmet. Inden afrejse skal
der afgives en række oplysninger via hjemmesiden
https://esta.cbp.dhs.gov. Afgivelsen af disse oplysninger, samt
rigtigheden af disse, påhviler alene den rejsende. Manglende eller
mangelfuld afgivelse af oplysninger kan medføre hårde konsekvenser
for den rejsende. Rejsebureau DANexplore har intet ansvar for
afgivelse af ovennævnte oplysninger, hvorfor DANexplore ikke kan
blive mødt med krav, der måtte udspringe grundet manglende eller
mangelfulde oplysninger. Spørgsmål i forbindelse med afgivelse af
oplysninger skal rettes til den Amerikanske Ambassade i Danmark -
for flere oplysninger om denne se
http://denmark.usembassy.gov/
Når du vælger kun at købe en flybillet er det dit flyselskab, der
er ansvarlig for transportens gennemførsel.:
DANexplore optræder som agent for de(t) i rejsen/transporten
involverede flyselskab(er), der alene er ansvarlige for den
korrekte gennemførelse af transportaftalen.
Dette/disse selskab(ers) transportbetingelser og
ansvarsbegrænsninger er derfor gældende. Transporten sker i henhold
til Montreal og Warszawa konventionerne og EU forordning 889/2002,
der begrænser flyselskabernes erstatningsansvar i tilfælde af død
eller tilskadekomst, bortkomst eller beskadigelse af bagage samt i
tilfælde af forsinkelse. DANexplores ansvar for mangler samt person
og tingsskade for skibs og togrejser er begrænset til det
erstatningsansvar vore leverandører har i henhold til henholdsvis
Athen Konventionen samt COTIF/CIF konventionen.
Ovenstående betyder, at når der er købt en flybillet uden
yderligere arrangement (så som f.eks. hotel, bil) er DANexplore kun
formidler af transporten. Opstår der problemer under transporten
som følge af forsinkelser og aflysninger er det flyselskabet, der
er lavet aftale med og dermed mod dem, der skal rettes et eventuelt
krav - det vil fremgå af ordrebekræftelsen, hvilket flyselskab der
er aftalepart. Se evt. dine rettigheder på www.slv.dk
Force Majeure:
I tilfælde af Force Majeure såsom aftalebrud, strejker, vejrlig
eller andre forhold som DANexplore ingen indflydelse har på er
DANexplore ikke ansvarlig.
Prisændringer:
• Pakkerejser:
DANexplore forbeholder sig ret til efter bekræftelse at ændre
prisen på grund af
- ændringer i transportomkostninger, - herunder
brændstofpriser
- ændringer i skatter, afgifter eller gebyrer for visse
tjenesteydelser - herunder lufthavns-, havne-, landings-,
startafgifter
- ændringer i valutakurser, indkøbspriser og tariffer der er
anvendt ved beregning af rejsens pris.
Eksempel på prisændring : Hvis lufthavnsafgiften udgør kr. 150,-
af den samlede rejses pris, og lufthavnen vælger at hæve afgiften
til kr. 200,- vil den samlede rejsepris stige med kr. 50,-
En prisændring vil blive meddelt kunden snarest muligt og senest
20 dage før afrejse. Overstiger en prisforhøjelse mere end 10 % af
rejsens pris, kan kunden, ved uden unødigt ophold skriftligt at
kontakte DANexplore, afbestille rejsen og kræve det indbetalte
beløb tilbagebetalt. Sker der ændringer i nedadgående retning i
ovennævnte forhold indenfor 20 dage før afrejse, kan kunden ikke
kræve prisnedsættelse.
• Flight Only:
Se din ordrebekræftelse for regler.
Afbestillingsregler:
Følgende regler er gældende, såfremt der ikke er anført andre
regler på ordrebekræftelsen.
• Depositum refunderes ikke
• Ved afbestilling efter fuld betaling, er hele rejsens pris
tabt.
Det betragtes som afbestilling af hele flybilletten, hvis kunden
ikke møder op til sin flyafgang og rejsens pris er tabt, ligesom
hjemrejse billetten ikke vil kunne benyttes.
Reklamation:
Reklamation over mangler på rejsen skal rettes til DANexplore
eller den stedlige repræsentant (se kontaktdetaljer på voucher) så
snart manglen konstateres, således at DANexplore kan forsøge at
afhjælpe forholdet. Hvis der ikke reklameres på stedet, fortabes
retten til senere at gøre mangelskrav gældende jvf. Lov om
pakkerejser § 26.
Krav angående mangler der ikke har kunnet afhjælpes på stedet,
skal være DANexplore i hænde senest 4 uger efter rejsens
afslutning. Ved uenighed mellem DANexplore og den rejsende
vedrørende mangler ved rejsen, kan sagen indbringes for
Pakkerejseankenævnet, Røjelskær 11,3, 2840 Holte.
Værneting og lovvalg:
Værneting: Retten i Randers. Eventuelle søgsmål skal afgøres efter
dansk national ret og anlægges ved dansk domstol.
Der tages generelt forbehold for trykfejl.